Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Hornfisk (Belone belone)

Hornfisk (Belone belone) hornfiskefiskeri, game fish, blink, silkekrog, horn
Hornfisk (Belone belone) hornfiskefiskeri, game fish, blink, silkekrog, hornHornfisk (Belone belone) hornfiskefiskeri, game fish, blink, silkekrog, hornHornfisk (Belone belone) hornfiskefiskeri, game fish, blink, silkekrog, hornHornfisk (Belone belone) hornfiskefiskeri, game fish, blink, silkekrog, horn

Kendetegn - Sådan kender du hornfisk

Hornfisken er en rigtig miniature 'Game fish', den hopper ofte vildt ud af vandet når den sidder på krogen.
Hornfisken kendes på dens langstrakte form, det spidse næb samt grønne ben og skæl. Små hornfisk kan forveksles med tobis, men tobisen har ikke det lange næb, som karakteriserer hornfisken.

Hornfiskefiskeri - Hvordan fanger man hornfisk?

Hornfisk kan fanges på flere måder. En meget anvendt metode er fiskeri med blink, men hornfiskene kan også fanges på en flådfisket sildestrimmel eller endda på flue.

Ved fiskeri med blink, vil det ofte være et hit, at fiske med lange smalle og skinnende blink. Hornfiskene er ikke altid lige nemme at kroge, men monterer man et stykke line på 5 - 6 cm. imellem blinket og trekrogen, forøger man chancerne for at kroge fisken, når den slår til blinket med sit lange næb.
Alternativt kan man bruge en silkekrog, som ikke er en rigtig krog, men et lille bundt af silketråde. Når hornfisken hugger på 'krogen', bliver dens små spidse tænder viklet ind i silketrådene, og fisken sidder fast. Silkekrogene fungerer efter sigende godt til hornfisk, men skulle man få hug af eksempelvis en havørred eller sej, er chancerne små, for at få fisken med på land. Blinket skal spindes forholdsvist hurtigt ind ved fiskeri efter hornfisk.

Fiskeri med sildestrimmel og bobleflåd efter hornfisk er lidt mere afslappende end spindefiskeriet, men det kan være lige så effektivt! Metoden er ret simpel. En trekrog eller enkeltkrog monteres 1 - 1,5 meter under et bobleflåd, og en sildestrimmel monteres på trekrogen. Man kan evt. sætte et splithagl på linen ca. 10 cm. fra krogen, hvis sildestrimlen har tendens til at flyde ovenpå, eller ligge sig meget tæt på overfladen. En hornfiskestrimmel eller rejer kan også bruges til hornfiskefiskeriet. Prop og fiskestrimmel kastes ud, og så er det bare at vente på hug. Hornfiskene tager som regel agnen hårdt, så der er ingen tvivl når der er hug! Vil hornfiskene ikke rigtigt hugge, kan man forsøge sig med at spinde bobleflåd og fiskestrimmel langsomt ind, det kan nogle gange lokke hornfiskene til at tage agnen.

Hornfisk kan også fanges på flue, små reje eller tangloppeimitationer skulle være den rigtige medicin til næbdyrene!

Fiskepladser - Hvor fanges hornfisk?

Hornfiskene går ind på meget lavt vand, og kan fanges fra de fleste kyster. Hornfiskene kan dog også fanges på dybere vand, hvor de ofte vil opholde sig tæt på overfladen.
Hvert år fanges der mange hornfisk ved slusen i Hvide Sande, som er en kendt hornfiskeplads.

Spisefisk - Tilberedning af hornfisk

Hornfisk smager godt, og har en meget karakteristisk smag. Fisken har mange ben, men til gengæld er benene grønne, så de er forholdsvist nemme at få øje på, i det lyse kød. Ønsker man at fjerne benene fra hornfiskene før tilberedning, kan man investere i et såkaldt hornfiskejern, som er et værktøj, som gør det muligt at filetere hornfisken.
En nem måde at tilberede hornfisk på, er at dampe dem i ovnen. De rensede fisk pakkes ind i sølvpapir sammen med lidt salt, peber og krydderurter efter eget valg. Pakken bages i ovnen i 30 - 45 minutter afhængigt af pakkens størrelse.

Hvor stor kan en hornfisk blive?

Den tungeste hornfisk indrapporteret på FiskeFoto vejer 1,5 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for hornfisk er 1,61 kg. Den længste hornfisk indrapporteret på FiskeFoto er 82 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for hornfisk 94 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges hornfisk?

De første hornfisk plejer at blive fanget i løbet af maj eller i slutningen af april, men det kan variere en del, alt efter hvor mild vinteren har været.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
00 0 939151430 0 0 0

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for hornfisk

2 kg line1,025 kg.
4 kg line1,200 kg.
6 kg line1,110 kg.
8 kg line0,605 kg.
Fluefanget0,650 kg.
Længderekord94,0 cm.
Dansk rekord1,610 kg.

Hvad vejer en hornfisk ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af hornfisk med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Hornfisk på andre sprog

Engelsk:garfish
Tysk:Hornhechte
Norsk:horngjel
Svensk:näbbgädda, horngädda
Latin:Belone belone
I Danmark kendes hornfisk også under navnet:
horn.
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for hornfisk:

Der findes ingen mindstemål for hornfisk.
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for hornfisk:

Der findes ingen fredningstider for hornfisk.
Find alle fredningstider for danske fisk her


81 fangster af Hornfisk

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med hornfisk-fangster

hornfisk i blæsten

turen gik til alrø dæmning efter hornfisk. det blæste meget og det var overskyet. ikke optimalt hornfiskevejr... MEN heldigvis havde dæmningen givet læ på den ene side. det var lidt mærkeligt at se at det havde delt vandet op i to sider: fiskesiden og vindsurfingsiden. jeg fiskede naturligvis på fiskesiden. der gik lidt tid uden aktion men så kom det første bid. en stærkt kæmpende hornfisk der ikke vil i land. men efter en fin fight kom den i land. den var feglkroget i siden, men de andre sagde at det gjorde ikke noget så den kom med hjem aligevel. sendere kom der endu en som hang i silkekrogen.
Vis hele fangstrapporten

Fjæsing og hornfisk fra Sæby

På en tur til det nordjyske, skulle jeg da lige forbi Sæby. Om eftermiddagen fiskede jeg sammen med Ulla direkte fra stranden nord for Sæby. Målet var flade, men det blev kun til en enkelt fjæsing. Fiskeriet med bundsnøre var besværligt, da der var meget skidt i vandet.
Om aftenen fiskede jeg lidt fra Sæby Havn. Her var der masser af fjæsinger, og ofte var der 2 - 3 fisk på sildeforfanget på een gang. Jeg fik også en lille hornfisk. Sidemanden på havnen fangede en majsild eller stavsild - det har jest sandsynligt været en stavsild.
Vis hele fangstrapporten

Hornmusik fra Gjerrild

Jeg ankom til stranden ca. 1930 med henblik på at fange årets første hornfisk. Der var ikke meget liv i vandet den første halve time, men så havde jeg de første hug, der dog alle faldt af igen. Et kvarter senere blev hugget endelig siddende - en mellemstor men måske lidt tynd hornfisk.

Herefter var det lidt stille igen, men det var cirka samtidig, at jeg opdagede en flok marsvin, der patruljerede kysten 60 meter ude. Lidt efter så jeg en flok tobis (tror jeg) helt inde på 15 cm vand, og kort efter fik jeg endelig kroget endnu en hornfisk. Denne var endnu større end den første men også lidt tynd.

Herefter så jeg igen marsvin - denne gang mindre end ti meter fra kysten. Den svømmede ind foran min line men ramte den heldigvis ikke. Ikke overraskende var der ikke skyggen af hug det næste lange stykke tid, så jeg gik tilbage mod bilen. Jeg fik endnu en hornfisk - lille og tynd - og kørte hjem.
Vis hele fangstrapporten

Aftentur til Øster Hurup

Efter flere dages udsættelser tillod både vejr og kalender, at jeg tog af sted. Der var let vind fra vest, så det burde give fralandsvind ved Øster Hurup og dermed mulighed for makrel.

Jeg ankom omkring klokken 20 og kunne se i omegnen af 20 fiskere til sammen på de to moler, og jeg kunne se, at der blev halet masser af fisk op. Ved nærmere inspektion viste det sig at være fjæsinger, der var meget bidelystne, men i det mindste reducerede det sandsynligheden for en nultur betragteligt.

Jeg havde taget en pakke sildesider med og riggede hurtigt en enkelkrog op på en bombarda og kastede ud. Jeg havde dagen inden fået skiftet til fletline, og jeg fornemmede aktivitet for enden af linen, da bremsen hylede. Et hurtigt modhug og der var fisk på! Den trak rigtig godt til og pilede fra side til side, men jeg hev den i land, og det var som ventet en pæn hornfisk.

Jeg fik med besvær gravet min krog ud af fisken og kastede ud igen. Omkring mig fortsatte folk med at hente fjæsing op, som var det olie i Mellemøsten. Jeg riggede om for at få et længere forfang på, og kort efter fik jeg bid på det, men desværre mistede jeg fisk, forgang, og bombarda. Øv. Hurtig ny rigning, og ikke længe efter fik jeg en flot stor hornfisk, og ganske kort efter var der en makrel på land også.

Det var en flot sensommeraften med god stemning på molen, og da jeg kørte hjem klokken 23, kunne man se både stjerner og planeter på himlen.
Vis hele fangstrapporten

Næbbede næbdyr - hornfisk fra Limfjorden

De havde sat næsen op efter både hornfisk og havørreder fra Limfjorden - men selv med 50% succes, kan man godt føle sig 100% fornøjet!
Årets første hornfisk til Pausefiskeren - læs evt. lidt mere om turen lige her:
http://pausefiskeren.dk/paa-tur-med-pausefiskeren-2017
Vis hele fangstrapporten

Hornfisk ved Alrø

Vi tog til Alrø dæmningen, i håbet om en masse hornfisk. Det skulle vise sig at blive en fantastisk dag med masser af fisk, sol, grill og gode historier. Vi startede dagen med morgenmad ved vandet, hvorefter vi fiskede nogle timer. Herefter grillede vi pølser og brød til middag, hvorefter jagten igen gik ind på hornfiskene. Dagen endte med mange gode fisk, og der blev hjemtaget 10 stk.
Du kan læse mere om hele turen her: http://justpredatorfishing.com/artikler/hornfisk-naer-aarhus-alroe-daemningen/
Vis hele fangstrapporten

Hornfisk On The Rocks

Klubmesterskabets 4. afd. førte traditionelt Lystfiskerklubben Bundbids medlemmer til roden af Storebæltsbroen - on the rocks. Pausefiskeren plejer at have rimeligt godt greb om de langnæbbede forårs-budbringere - the horny hornfisk! Forholdene var dog ikke optimale - en kold vind, sprøjtende bølger først på dagen og kold snotnæse! De første 2 timer gik uden at mærke det mindste - var de grønbenede mini-sværdfisk slet ikke ankommet til Storebælt? Tålmodigheden blev dog belønnet - og Pausefiskeren lykkedes igen - som hornfiske-champ 2015!
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk