Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Rødspætte (Pleuronectes platessa)

Rødspætte (Pleuronectes platessa) rødspættefiskeri, øresund, børsteorm, fladfisk, djursland, glat,
Rødspætte (Pleuronectes platessa) rødspættefiskeri, øresund, børsteorm, fladfisk, djursland, glat, Rødspætte (Pleuronectes platessa) rødspættefiskeri, øresund, børsteorm, fladfisk, djursland, glat, Rødspætte (Pleuronectes platessa) rødspættefiskeri, øresund, børsteorm, fladfisk, djursland, glat, Rødspætte (Pleuronectes platessa) rødspættefiskeri, øresund, børsteorm, fladfisk, djursland, glat,

Kendetegn - Sådan kender du rødspætte

Rødspætten er en fladfisk. Rødspætten minder i form om skrubbe og ising, men der er nogle kendetegn, som gør det nemt, at skelne rødspætten fra de to andre arter. Kører man en finger ned over rødspættens overside, fra hoved imod hale, vil den føles helt glat. Skrubben vil derimod føles ru, deraf navnet skrubbe. Isingen er også glat på oversiden, men isingens sidelinje slår en bue lige under dens hoved, rødspættens sidelinje er lige. Desuden har rødspætten nogle kraftige benknuder på oversiden af hovedet, det har skrubbe og ising ikke. Rødspætten har som navnet antyder røde prikker, men det kan skrubber også have, så det kan ikke bruges som et afgørende kendetegn. Som regel er rødspættens prikker dog væsentligt kraftigere end skrubbens prikker.

Rødspættefiskeri - Hvordan fanger man rødspætte?

Rødspætter fanges normalt på et fladfiskeforfang. Et fladfiskeforfang er et bundrig med synk i bunden, og to enkeltkroge monteret længere oppe ad linen. Ved krogene kan der sidde forskellige lokkemidler i form af små rørstykker, spinnerblade eller perler. Forfang med lokkemidler på, kaldes for perleforfang. Perleforfang er mest effektive, hvis de fiskes aktivt, eksempelvis ved at man spinner forfanget langsomt hen over bunden eller ved fiskeri fra en drivende båd. Krogene på forfanget agnes med børsteorm, sandorm, sildestrimler eller andre fiskestrimler. Regnorm kan bruges i nødstilfælde, men den bedste agn til rødspætter er børsteorm eller sandorm.

Fiskepladser - Hvor fanges rødspætte?

Rødspætter kan fanges direkte fra kysten, men det kan være en fordel at komme et stykke ud i havet, eksempelvis ved at fiske fra en mole eller ved en havn. Århus Havn og Grenaa Havn kan til tider kaste en rødspætte af sig. Vil man have større chancer for at få en rødspætte over mindstemålet, kan man betale sig til en kuttertur på Øresund, Storebælt eller Langelandsbæltet.

Spisefisk - Tilberedning af rødspætte

Rødspætten er en fantastisk spisefisk. Rødspætten kan flås eller fileteres. Den hele fisk eller fileterne paneres i æg og en blanding af rasp og mel, hvorefter den steges i smør og madolie på en varm pande. Rødspætten serveres traditionelt med nye kogte kartofler, persillesovs, citron og måske en klat remoulade.
Fladfisk kan være meget tynde omkring gydningen. Et gammelt ordsprog siger at; Når skoven er grøn, er fladfisken skøn. Altså er fladfisken god at spise, når skovens træer er sprunget ud.

Hvor stor kan en rødspætte blive?

Den tungeste rødspætte indrapporteret på FiskeFoto vejer 1,48 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for rødspætte er 3,706 kg. Den længste rødspætte indrapporteret på FiskeFoto er 51 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for rødspætte 66 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges rødspætte?

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
32255674121210

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for rødspætte

4 kg line2,000 kg.
6 kg line3,706 kg.
Dansk rekord3,706 kg.
Længderekord66,0 cm.

Hvad vejer en rødspætte ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af rødspætte med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Rødspætte på andre sprog

Engelsk:plaice
Tysk:Scholle
Norsk:rødspette
Svensk:rödspätta
Latin:Pleuronectes platessa
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for rødspætte:

Rødspætte: 27 cm. (I saltvand) (Skagerrak/Kattegat)
Rødspætte: 27 cm. (I saltvand) (Nordsøen, herunder Limfjorden og Ringkøbing Fjord)
Rødspætte: 25 cm. (I saltvand) (Østersøen og Bælterne)
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for rødspætte:

Der findes ingen fredningstider for rødspætte.
Find alle fredningstider for danske fisk her


59 fangster af Rødspætte

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med rødspætte-fangster

Fladfisketur på Langelandsbæltet

Sammen med Søren, Pausefiskeren, Per Fluen, Rullesten, Rustfri, Ryan og et par andre gæve lystfiskere, gik turen i dag ud på Langelandsbæltet med MS Felix fra Spodsbjerg. Vejrudsigten lovede op til 10 meter vind, og noget kraftigere vindstød, men skipper forsikrede, at vi nok skulle kunne ligge i læ af Langeland, så længe vinden kom fra vest. Det gik også helt fint, og vi fiskede tæt på kysten det meste af dagen. Der var fisk i første drev, og selvom at fiskeriet ikke var prangende, kom der dog fisk i alle spande. Omkring 100 fladfisk over målet til 12 lystfiskere. Ud over fladfiskene skrubbe, rødspætte og ising, blev der også fanget lidt små torsk, en hvilling og nogle små hornfisk. Jeg fik selv 5 rødspætter, 2 skrubber og 1 ising med hjem til fryseren. Mine største fisk var en rødspætte på 34 cm og en skrubbe på 36 cm. Begge fisk vejede 430 gram. En hyggelig dag på bølgen med jt humør.
Vis hele fangstrapporten

Flade på Langelandsbæltet

Søndag gik turen endnu en gang østpå til Langeland og en dags fiskeri efter fladfisk på bæltet. Vejrudsigten havde forudsagt at vi ville få en rigtig fin fiskedag, med j sol og næsten ingen vind, i hvert fald ikke før sidst på dagen. Den havde dog også forudsagt risiko for tåge fra morgenen af og dermed nedsat sigtbarhed under køreturen. Så vi tog afsted en halv times tid tidligere end vi plejer for at være forberedt på lidt nedsat hastighed undervejs, tågen så vi nu ikke noget til så vi ankom i rigtig god tid til Spodsbjerg.

Det var nu heller ikke så ringe, for så var der god tid til at få klargjort grejet og dermed kunne sidde i ro og mag og nyde morgenmaden inden fiskeriet, efter ca. tre kvarters sejlads, kunne begynde.

Det startede nu lidt stille ud, og der blev kun sporadisk landet fladfisk rundt omkring på båden. Vejrudsigten havde ganske rigtigt forudsagt at der ville blive solskin og roligt vejr, og det holdt stik, hvad den dog ikke havde forudset var at strømmen ville blive ganske stærk og det gjorde fiskeriet svært.

Efter en times tids fiskeri lykkedes det dog for mig at få knækket koden, for jeg begyndte at fange fisk, og på blot et kvarters tid havde jeg fået fire fine rødspætter ombord, ikke vildt store, men fine spisefisk, da skipper kommer ud og siger at han synes vi skal sejle over på dan anden side af bæltet hvor strømmen er mindre stærk.

Jeg var selvsagt ikke enig da jeg nu endelig havde fået held med fangsterne, men jeg kunne godt se at det var lidt træls at der ellers ikke rigtig blev fanget noget, så jeg overgav mig og vi vendte skuden mod vest.

Efter en halv times sejlads kunne vi igen dyppe snørene, og det hjalp på fangsterne at vi flyttede. Der begyndte at blive fanget ok med fisk på hele båden, bortset fra en plads. For mig gik fiskeriet fuldstændigt i stå, uanset hvad jeg prøvede så kunne jeg bare ikke få fiskene lokket til hug, eller det er ikke helt rigtigt, for jeg fangede fisk, men alle sammen fisk der var under mindstemål eller også var de så tynde at det kun gav mening at slippe dem tilbage igen.

Så det var godt jeg havde kameraet med, for så kunne jeg da bruge tiden på at fotografere måger, vi så også marsvin på turen, faktisk 3 styks som i nogle minutter cirklede rundt om båden, men desværre på lang afstand så det blev ikke til så gode billeder af dem.

Det blev til ialt 6 rødspætter som kom med hjem, hvor af den største var på 36 cm og 300 gram. Desuden blev det til ca samme antal der blev genudsat, et par hvilling, en enkelt torsk og en berggylt kunne dagen også byde på, men de var nu så små så de kom retur med det samme.

Trods den lidt begrænsede fangst så var det en rigtig dejlig tur på Langelandsbæltet.
Vis hele fangstrapporten

Bidelyst i tågen

Lørdag d. 22. oktober tog jeg, sammen med en gruppe på ialt 12 spændte lystfiskere, en tur på Langelandsbæltet. Kl. 08.00 var der afgang fra Spodsbjerg havn, vejrudsigten havde godt nok lovet tåget vejr, men da vi sejlede ud var sigtbarheden fin. Det ændrede sig dog markant i løbet af den 1 time lange sejltur til fiskepladsen, og inden vi nåede frem var sigtbarheden under 200 meter.

Allerede på første drev blev der fanget fisk overalt på båden, og det var fine fisk hvoraf de fleste lå omkring halvkiloet. Jeg selv fik en fin rødspætte på 620 gram som den allerførste fisk, og det vedblev også den største fisk for mig på dagen. Det blev til ialt 17 rødspætter for mit vedkommende samt to isinger, hvor den største ising var på 390 gram. Det var ikke kun fladfiskene der var i hopla, der blev også fanget andre arter som Ulk, Torsk, Hvilling og også enkelte skrupper, jeg selv fik ingen skrupper, men fangede flere eksemplarer af de førnævnte arter, de var dog alle små og blev genudsat hurtigt uden billede eller anden håndtering.

Der blev fanget godt med fisk hele dagen og i alle drev, og selvom der nu og da dukkede det obligatoriske frimærke op, så var gennemsnitsstørrelsen ganske pæn. Dagens største var en rødspætte på 1150 gram, desværre ikke fanget af mig, men af turens eneste kvindelige deltager som i samme omgang også tog dagens næststørste rødspætte på ca. 800 gram.

Da jeg havde fået de fisk jeg behøvede, og som jeg selv og min familie kunne nå at spise, indstillede jeg fiskeriet og gav mig i kast med min anden store hobby, fotografering.
Der var masser af måger som jeg ivrigt forsøgte at knipse, desværre var lysforholdene ikke de mest optimale, og sigtbarheden var i løbet af formiddagen faldet yderligere til under 100 meter, så jeg måtte skrue lidt på forskellige værktøjer for at få lys nok ind i kameraet og bruge hurtige nok lukkertider til at billederne kunne blive nogenlunde skarpe.

Der var flere af deltagerne der havde fanget rigtig mange fisk, og jeg kunne så lukrere lidt på at de valgte at rense fiskene på sejlturen tilbage til havnen. Der blev kastet mange stykker fiskehoveder og andet guf overbord. Det tiltrak en stor gruppe måger som tog godt for sig af retterne, og jeg fik rig mulighed for at skyde løs med kameraet.

En super dag på bæltet med M/S Felix og skipper Verner, og muligvis den sidste tur med ham da han har valgt at sætte båden til salg og trække sig tilbage.
Vis hele fangstrapporten

Svær dag på Langelandsbæltet

Dagens tur på Langelandsbæltet blev en svær en af slagsen, stømmen var stærk og fiskene var svære at få til at hugge.
De første par timer blev der ikke fanget meget, jeg havde på det tidspunkt kun en enkelt fisk i kurven, en fin rødspætte på 620 gram, men så faldt strømmen lidt til ro, solen kom frem og vi begyndte at få lidt flere fisk ombord.
Der blev fanget hæderligt med fine fisk lige under halvkiloet, og indtil blot en halv time før slut, så min rødspætte ud til at blive dagens største, men blev lige slået på målstregen af en flot rødspætte på 695 gram.
I alt fik vi fanget 83 fladfisk fordelt på 13 fiskere, antalsmæssigt ikke den bedste tur vi har haft på bæltet, men det var nogle fine fisk.
På sejlturen hjem igen kunne vi re skipperne på de andre både snakke om hvor mange fisk der var fanget. En båd havde fået 10 fisk ialt, en anden havde 28 og den tredje havde 62, så vi var ret godt tilfredse med vores 83.
Vis hele fangstrapporten

Torsketuren der ikke ville blive til noget

Søndag d. 7 juni tog jeg afsted til Langelandsbæltet på en tur der havde vist sig ganske besværlig at få gennemført.

Oprindeligt skulle turen have fundet sted d. 14 marts, og målet var at fiske torsk. Kort inden turen kom der nye ændringer i fangstkvoterne for lystfiskere således at der kun måtte hjemtages 2 torsk pr mand i februar og marts, derfor blev skipper og jeg enige om at udskyde turen til d. 5 april i stedet for. Så langt så godt og vi stod næsten på tærsklen til at skulle afsted da så corona virussen ramte landet med der til rende forsamlingsforbud. Endnu en gang måtte skipper og jeg granske kalenderen for at finde en ny dag, det blev så d. 7 juni.

I dagene op til så det længe ud til at turen endnu en gang måtte aflyses, da vejrudsigten pludselig ændredes fra det ellers så skønne sommervejr, til efterårs lignende vejr med regn og blæst. Forskellige vejrudsigter meldte om alt fra 2 m/sek til 14 m/sek vind, og retningen varierede fra vest over sydvest til direkte syd.

Skipper var overbevist om at det ikke ville blive så slemt, selvom vi andre var lidt bekymrede, og der må man bare overgive sig til mange års erfaring, for efter den første time med 5-6 sekundmeter vind fra syd, der gav os en god rystetur i bølgerne, gik vinden i øst og lagde sig næsten fuldstændig. Vi drev mellem 0,8 og 1,0 sømil, hvilket var helt optimale betingelser, og det bar dagens fangster også præg af. I første drev kom et par rødspætter på hhv 800 gram og 750 gram ombord, ikke fanget af mig desværre, men disse to flotte fladfisk forblev dagens største. Der var dog mange i næsten samme kaliber.

For mig blev det en artsrig tur med både rødspætte, skruppe, ising, lyssej, hvilling og torsk ombord. De tre fisk fra torskefamilien var dog alle under deres respektive mindstemål og kom derfor hurtigt ud igen. Rødspætterne fik jeg dog nogle fine eksemplarer af, hvor den største var 38 cm og 730 gram. Den største skruppe var 35 cm og 670 gram. Isingerne var mere i mellemstørrelse klassen, men ret talrige. Ialt havde jeg 17 fladfisk med hjem, og genudsatte ca lige så mange.

Alle fisk blev fanget på børsteorm på forfang med nogle få perler på.

Turen skulle egentlig have været en torsketur, men da torskefiskeriet de seneste dage havde været lidt sløjt, ændrede vi det til en fladfisketur, hvilket alle var godt tilfredse med. Det var så bare lidt træls at vi på hjemturen rte at en af de både der gik efter torsk havde ramt en god stime og fanget torsk op til 12 kilo, men sådan er det jo
Vi havde en rigtig god dag med de flade.
Vis hele fangstrapporten

Grade A fladfisketur på Langelandsbæltet

Fiskeriet efter fladfisk på Langelandsbæltet svigter sjældent, men der kan være de dage hvor vejr og vind kombineret med bundtrawlernes griske og altødelæggende aktiviteter i de indre farvande gør at fiskeriet bliver svært. Disse dage oplever jeg dog heldigvis sjældent på de ture jeg arrangerer, og søndagens tur med M/S Felix rte på ingen måde heller under den kategori, det var en dag hvor alt bare gik op i en jere enhed. Vejret var fantastisk, sol og tørvejr stort set hele dagen, næsten havblik og kun 2 sekundmeter vind, og strømmen gav os en perfekt drivhastighed.
Kl. 08.00 drog vi 12 mand, her i blandt webmasteren fra denne nydelige hjemmeside og hans kammerat Bjørn, samt en flok der stort set bestod af medlemmer fra Grindsted sportsfiskerforening, afsted fra Spodsbjerg havn, og efter en god halv times sejltur gjorde vi holdt og tog første drev. Der var gang i fiskene allerede fra starten, og der gik ikke længe inden alle havde fisk i kurvene, fine rødspætter, skrupper og isinger krydret med lidt fangster af kutlinger i forskellige udgaver, lidt hvilling og en enkelt lille ulk.
Fisk over kiloet blev det også til idet en af deltagerne på turen, der var på sin første fladfisketur nogensinde, landede en fin rødspætte på 1,07 kilo ret tidligt på dagen. Der blev fanget mange store fisk, og dagens største blev en skruppe på 1,14 kilo.
For mit vedkommende blev det ikke til hverken nogen af de lidt mere specielle arter, eller fisk over kiloet, jeg var lidt mere beskeden og holdt mig til skrupper, isinger og rødspætter, og lod de andre more sig med de helt store, man må jo vise storsindethed en gang i mellem Er storsindethed egentlig et ord??? Nå men for mit vedkommende blev det til ialt 23 fisk, hvor den største var en rødspætte på 41 cm og 680 gram, en fin fisk der helt sikkert kommer til at smage fantastisk efter 45 minutter i ovnen med lidt smør, hvidvin og krydderurter.

Vi var ikke de eneste på vandet den dag, da der i weekenden også blev afholdt DM i fladfisk fra småbåde, så vandet var lige så prikket som en rødspætte med små både med håbefulde konkurrencefiskere, det var en oplevelse i sig selv at iagttage hvordan de små både fulgte efter turbådene som mågerne følger en fiskekutter.

Alt har jo desværre en ende, og jeg kunne fornemme at de fleste ombord ikke var helt klar til at afslutte dagens fiskeri da skipper ringede op for sidste gang, men alt ialt en rigtig god tur. Tak for godt selskab Kasper og Bjørn.
Vis hele fangstrapporten

Fladfisketur ud for Grenaa

Vi sejlede først et par kilometer i retning mod Glatved, hvor vi fiskede en times tid. Det gav to rødspætter og to skrubber, men da det virkede lidt sløjt, sejlede vi tilbage og fiskede på ydersiden af den lange mole.

Det gav noget at lave, og i løbet af nogle timer, havde vi 31 flade i spanden, og omkring ti var sendt tilbage i havet. Generelt virkede de lidt små omkring havnen men generelt godt tykke. En enkelt havde en masse runde knuder på undersiden, som iflg. Henrik Carl tidligere er en slags hudparasit, hvis jeg husker ret.

Klokken otte vendte vi hjem, fordi ferien var slut.
Vis hele fangstrapporten

Langelandsbæltet kastede kæmper af sig.

Langelandsbæltet har fisket rigtig godt den seneste tid, og det fik vi at føle på egen krop i dag. Vi var 11 mand afsted på båden m/s Felix, og dagen startede med at jeg blot 1 minut efter vi påbegyndte fiskeriet fangede dagens første, alene det vidnede om at det ville blive en dag med store overraskelser.
Rundt omkring på båden blev der dagen igennem løbende fanget rigtig godt. Omkring kl. 11 kom den første fisk over kiloet, da min sidemand listede en rødspætte på 1,250 kg ind over rælingen.
Han fik dog kun lov til at holde føringen ganske kort tid, for blot 10 minutter efter får jeg et tungt hug, og kaner en ny pr rødspætte på 1,480 kilo og 51 cm op på båden.
Vis hele fangstrapporten

Weekendtur i lillebælt

Efter en del års forsøg på en weekendtur lykkedes det endeligt at få arrengeret en tur med min kammerat (Kenneth)
vi satte båden i vandet lørdag formiddag og satte kursen sydpå hvor jeg havde fundet et spot hvor der skulle sættes garn.
efter det sejlede vi ud på lidt dybere vand og forsøgte at overliste lidt flade.
der var ikke gået længe før kenneth hev den første rødspætte ombord efterfulgt af en god issing.
vinden blæste op så vi besluttede at prøve andet sted hvor der måske var llidt mere læ.
dette var desværre ikke den store suces, da der var for meget gennemstrømning.
vi prøvede at pilke lidt under broen dette gav 9 makreller.
inden tilbageturen til havnen for at få aftensmad prøvede vi et sidste forsøg med sandorm hvor der var lidt læ. her fik vi et par små torst samt endnu en god issing og en skrubbe.
Aftensmaden bliv nyt og herefter fandt vi en god ankerplads for natte.

kl 6 vågnede vi og begav os ud for at tømme garnet.
Sikke en skuffelse! een eneste skrubbe blev det til.
vi sejlede derefter ud til det spot hvor vi fangede rødspætten dagen før og her fandt vi flade.
Knap havde mit takkel nået bunden før der sad en spætte derpå, efterfulgt af 2 timers intens fiskeri der gav flere store rødspætter, de største på 38cm
jeg fik på et tidspunkt et godt hug hvor der blev taget et par gode udløb og snakken om en ørrede eller sej var på tale. Det viste sig dog at være en god makrel på 40 cm.
kl 10 besluttede vi os for at det var slut så vores familier også kunne nå at få glæde af os så kursen blev lagt mod havnen.
en god weekend som afgav:
17 rødspætter
5 isinger
5 Skrubber
10 makreller
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk