Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Sej / mørksej (Pollachius virens)

Sej / mørksej (Pollachius virens) sejfiskeri, djursland, fight, sildeforfang, gråsej, en neger
Sej / mørksej (Pollachius virens) sejfiskeri, djursland, fight, sildeforfang, gråsej, en negerSej / mørksej (Pollachius virens) sejfiskeri, djursland, fight, sildeforfang, gråsej, en negerSej / mørksej (Pollachius virens) sejfiskeri, djursland, fight, sildeforfang, gråsej, en negerSej / mørksej (Pollachius virens) sejfiskeri, djursland, fight, sildeforfang, gråsej, en neger

Kendetegn - Sådan kender du sej / mørksej

Sej som også kendes under navnet mørksej, kendes på den strømlignede krop, den mørkegrønne farve på ryg og side og den lige sidelinje. Mørksejen kan forveksles med lyssejen, som også kendes under navnet lubbe. Mørksejen kan kendes fra lyssejen, ved at lyssejens sidelinje slår et knæk, imens mørksejens sidelinje er lige. Sejen er en god fighter, og 4 – 5 småsej på et silde- eller makrelforfang kan være rigtigt underholdende at fighte på let spinnegrej.

Sejfiskeri - Hvordan fanger man sej / mørksej?

Sej kan både fanges på kunstig og naturlig agn, dog er det nok mest udbredt at fiske med en kunstig agn, hvis man fisker målrettet efter sej.
Fisker man fra båd på store dybder, vil man ofte fiske med en pirk på 100 - 500 gram og et forfang med 1 - 3 ophængere. Ophængerne kan eksempelvis være gummi blæksprutter, gummimakker eller store fluer. Fiskeri man fra havn, mole eller kyst, kan lettere kastepirke og blink bruges, evt. sammen med et makrel eller sildeforfang.
Fiskeri med levende eller døde rejer kan være utroligt effektivt til sej. Rejerne kan serveres et par meter under et glideflåd, eller på bunden på et bundforfang.
Kystnære sej kan desuden fanges på fluestang, en rejeimitation er fremragende til sej!

Fiskepladser - Hvor fanges sej / mørksej?

Store sej fra et par kilo og opad fanges typisk fra båd, eksempelvis på en af de kutterture som man kan betale sig fra mange steder i Danmark. Dog kan fisk på et par kilo i nogle tilfælde findes så tæt på kysten, at de kan fanges fra moler og på havne. I 2012 var det pludseligt muligt, at fange rigtigt mange sej i de indre danske farvande. Fiskene var små, og de fleste holdte ikke mindstemålet. Sejerne har vokset siden, og i 2014 var der meldinger om sej fra 40 - 50 cm. som blev fanget helt tæt på kysten, eksempelvis på Århus havn.

Spisefisk - Tilberedning af sej / mørksej

Sej er en god spisefisk. Den er nem at filetere, og fileterne fra mindre fisk egner sig til pandestegning. Inden sejfileten steges, paneres den i æg og en blanding af rasp og mel, og krydres med salt og peber.
I guden her vises det hvordan sej fileteres:
http://www.fiskefoto.dk/fotogalleri-artikel/guide-til-filetering-af-sej-moerksej-fjaesing-aborre-havoerred-rengbueoerred-makrel/57

Hvor stor kan en sej / mørksej blive?

Den tungeste sej / mørksej indrapporteret på FiskeFoto vejer 6,8 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for sej / mørksej er 17 kg. Den længste sej / mørksej indrapporteret på FiskeFoto er 56 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for sej / mørksej 99 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges sej / mørksej?

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
21310131214107440

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for sej / mørksej

2 kg line2,008 kg.
4 kg line7,250 kg.
6 kg line8,250 kg.
8 kg line8,500 kg.
10 kg line7,750 kg.
Længderekord99,0 cm.
Dansk rekord17,000 kg.

Hvad vejer en sej / mørksej ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af sej / mørksej med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Sej / mørksej på andre sprog

Engelsk:coalfish, saithe
Tysk:Köhler
Norsk:sei
Svensk:gråsej
Latin:Pollachius virens
I Danmark kendes sej / mørksej også under navnene:
gråsej og en neger.
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for sej / mørksej:

Sej / Mørksej: 30 cm. (I saltvand) (Skagerrak/Kattegat)
Sej / Mørksej: 35 cm. (I saltvand) (Nordsøen, herunder Limfjorden og Ringkøbing Fjord)
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for sej / mørksej:

Der findes ingen fredningstider for sej / mørksej.
Find alle fredningstider for danske fisk her


80 fangster af Sej / mørksej

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med sej / mørksej-fangster

Torskebonanza & Co

En super tur netop overstået og fiskene i fryseren - startet godt ud med 6 Hestemakrel til start, hvorefter Torskene begyndte at hugge, pludselig gik det stærkt og med agnen kort tid i vandet hver gang, kom en ny sulten Torsk op hen over 1.5 times tid i ren bonanza.

69 Torsk blev det til, hvor de 5 af dem var over mål og kom med hjem.

Ud over disse kom der også 15 Makreller med hjem, 3 små Sej og en lille Sild kom retur til friheden.
Vis hele fangstrapporten

Nye arter fra Grenaa Havn

Skal, skal ikke, det er lidt sent.. skal!

Jeg kørte med ganske lidt forberedelse mod Grenaa med en bøtte regnorm fra haven. Min nifods med et bundforfang og min ottefods .. måske spinnefiske lidt efter årets første hornfisk? Det kunne jeg lige overveje, når der var rigget op til flade og kastet ud.

Jeg ankom ca. 2030. Havnen var velbesøgt, og jeg gik mod den store platform midt på den lange mole. Jeg talte kort med en tysker, der havde fanget omkring tyve små sej. Han sagde, at de stod tæt på molen, og det ville være en ny art for mig, så det ville jeg prøve senere.

Jeg ringede min spinnestang op med sildeforfang og et blink uden krog. Jeg håbede at kunne snuppe et par sild, jeg ville fiske under flåd efter hornfisk. Jeg mærkede intet de første minutter og begyndte at fokusere på min anden stang, der bevægede sig lidt. Mens jeg stirrede på stangspidsen, begyndte det at ruske i min spinnestang. Det føltes ikke rigtigt som sild, men bid er bid. Da jeg halede ind, så jeg to silhuetter i vandet.det lignende udmiddelbart makrel i form og størrelse, men det kunne ikke passe.

Jeg løftede dem forsigtigt op på molen og kunne konstatere, at en ny art var i hus: To små sej havde taget hver sin sildeflue. Den ene var omkring 27 cm, den anden nok 33-35 cm. De kom i spanden, så jeg lige kunne nyde synet og få dem på ret køl igen, men et par minutter senere var de tilbage i havet.

Jeg kastede nogle gange mere i samme retning men uden held før ti minutter senere. Et godt hug men en meget underlig fornemmelse at hive ind. Det viste sig at være en lille ising, der havde snuppet en sildeflue. Den kom tilbage i vandet.

Jeg fik endnu en lille sej, men herefter gik det lidt i stå. Solen var lige gået ned, og tusmørket luskede sig frem. Der var en del aktivitet på min anden stang, men intet kom op. Jeg skiftede min spinnestang til et blink med trekrog. Den næste halve time gik med at miste en del sej - jeg skønner de fleste til 33-35 cm.

Efter en time kom der et gedigent hug på bundriggen, og endelig blev det siddende. Det føltes dog ikke som en fladfisk, nærmere som en fjæsing, og da den kom til overfladen, var der dog også en stor og bred mund og rygpigge, men heldigvis ingen gift. Det var en glubsk ulk, der havde snuppet et bundt regnorme. Det var anden nye art på dagen, og tilmed en jeg flere gange har fisket målrettet efter.

Resten af aftenen gik med flere småsej og at nyde udsigten. Vejret var skønt, lunt med let vind. Nærmest som en sommeraften. Til sidst var solen væk, og Venus stod flot over havnen, og da jeg havde glemt pandelappen i bilen, pakkede jeg sammen og kørte hjem.
Vis hele fangstrapporten

Småfisk og et par makreller fra Hanstholm Havn

Mange dage i træk med østenvind - makreller ved den jyske vestkyst! Jeppe og jeg tog afsted fra Århus tidligt søndag morgen, for at fiske efter makreller og andet godt i Hanstholm. Forventningerne var store, for vejret havde og var helt perfekt til makrelfiskeri. Men fiskeprognoserne holdte ikke vand. Det meste af dagen så vi intet til makrellerne. Det eneste vi fangede var masser af små torsk, sej og hvillinger. Først hen på eftermiddagen fik jeg et godt hug på sildeforfanget. En god makrel på omkring 400 gram. Fisken var dog en enlig svale, og først efter solnedgang fik vi endnu en makrel. Denne gang var det Jeppes tur. Jeppes makrel vejede også ca. 400 gram. Skuffende fiskeri, men en hyggelig dag, og vejret var lækkert af september vejr at være
Vis hele fangstrapporten

Sløjt fiskeri på Århus Havn - fkun lidt torsk og småsej

En tur på Århus Havn sammen med Gustav gav ikke det store. Vi fiskede ellers med hele og halve tobis under flåd, mindre stykker af tobis på bundforfang og kastepirk med sildeforfang. Den eneste der gav fisk, var kastepirk og sildeforfang. Det blev til ca. 6 små sej, et par undermåler torsk og en enkelt sild. Silden slap dog for at blive fotograferet, da den faldt ned imellem stenene på molen.
Vis hele fangstrapporten

Aflyst tur på langeland, blev til sej fest på Kattegat.

Lørdag d. 28 marts skulle jeg have været sammen med en gruppe lystfiskere på Langelandsbæltet for at fiske torsk, men fordi skipper havde lavet rod i kalenderen, og rent faktisk dobbelt booket dagen, måtte jeg ringe rundt til en flok skuffede fiskere og fortælle at det desværre ikke blev til noget denne gang.

Fredag aften omkring kl 21 får jeg en opringning fra en af de andre der skulle have været med på turen, om at der var en skipper i Grenå der havde ledige pladser og gerne ville sejle en tur ud med os.

Min telefon blev rødglødende i løbet af den næste halve time, da jeg forsøgte at samle så mange af dem der skulle have været med. Selvom nogle af dem havde nået at lave andre planer for dagen, lykkedes det dog alligevel at samle 6, lige nok til at holde prisen på turen nede på et accaptabelt niveau.

Lørdag morgen kommer vi så ombord på båden m/s Signe, og på et solbeskinnet og næsten blikstille hav sejler vi nu afsted mod nogle, for mig, nye jagtmarker. Til trods for at jeg tidligere har boet på Djursland, har jeg aldrig fisket på Kattegat, så det var spændende at se hvad det kunne byde på.

De første 3 timer så ikke alt for godt ud, kun ganske få torsk kom op, og det var ikke alle der endnu havde fanget noget, så modet var ved at svinde lidt. Jeg havde godt læst lidt på nettet aftenen før at fangsterne kan være lidt svingende i det område, og jeg frygtede ærligt talt at det ville blive en af de mindre gode dage.

Omkring kl. 11 ser skipper så noget på ekkoloddet, som får ham til at standse op. Vi smider alle tacklerne i vandet, og for mit eget vedkommende når forfanget kun ca. 5 meter ned før jeg mærker at noget stopper det. Jeg strammer op, og der er fisk på. En stor fisk føles det som. Det trækker vildt i stangen, og jeg står med den der fornemmelse af at det her er noget rigtig spændende. Jeg rer nogle af de andre råbe at de også har noget stort på. Efter et lille minuts tid bliver det dog klart for os at det ikke er så stort alligevel. Men hvad fiskene mangler i størrelse, opvejer de så rigeligt i antal. Jeg ser nu at grunden til at det føltes som noget stort havde hugget på, skyldes de 4 mørksej der har hugget på forfanget på samme tid.

Det næste stykke tid vælter der sej op på båden til alle mand. Da jeg har omkring 35 sej i kurven, begynder jeg at slappe lidt af. Jeg skifter forfanget med 4 kroge på ud med en enkelt jig og leger lidt med lidt speed jigging. Det er ganske fornøjeligt, ikke mindst fordi jeg flere gange oplevede at sejene kom blæsende nede fra dybet og først tog jiggen helt oppe i overfladen. Samtidig begynder jeg også at genudsætte mange af de sej jeg fanger.

Jeg endte på 43 sej mellem 40 og 55 cm, så nu er der mad til hele familien i et godt stykke tid, men sammenlagt fangede jeg nok mellem 75 og 100 sej i de to timer skipper lod os fiske på stimen. Derefter sejlede vi videre rundt for at se om vi kunne finde lidt flere torsk, men desværre blev det ikke til ret mange af dem. Jeg fik 5 torsk med hjem, men kun mindre fisk der lå omkring de 40 - 50 cm.

Alt i alt en god dag på Kattegat.
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk