Skalle (Rutilus rutilus)

Kendetegn - Sådan kender du skalle

Skallen har sølvfarvede skinnende skæl og røde øjne. Skallen kan forveksles med rudskallen, men hvor skallens ryg og bugfinne starter lige over hinanden, starter rudskallens rygfinne betydeligt længere tilbage på fiskens krop end bugfinnen. Desuden har rudskallen ofte et gyldent skær, men det varierer meget fra fisk til fisk hvor udpræget det er.

Skallefiskeri - Hvordan fanger man skalle?

Skaller fanges typisk på prop og enkeltkrog, men et bundrig med to enkeltkroge kan også fungere rigtigt godt. Regnorm og andre typer af orme er gode agn til skaller, men skallen spiser næsten alt så majs, brødkugler, kogt pasta, små stykker fiskekød og maddiker kan også bruges.
Skaller fanges også nemt på mindre fluer.

Fiskepladser - Hvor fanges skalle?

Skallen er en meget almindelig fisk i Danmark, og findes i de fleste søer, moser og åer, men eksempelvis også i Ringkøbing Fjord som er brak. Skallerne opholder sig både ved bunden og oppe i vandmassen, men især på varmen sommerdage kan man opleve, at se skallerne stå tæt på overfladen.

Spisefisk - Tilberedning af skalle

Skaller spises normalt ikke i Danmark, men skallen bruges ofte som agnfisk til aborre, gedde og sandartfiskeri.

Kampen om skallerne

Tog ud på en eftermiddagstur, endnu en gang i forsøget på at fange en skalle over kiloet. Jeg forsøgte mig et nyt sted denne gang, et sted hvor antallet af skaller er lidt mere beskedent end ved den sø jeg hidtil har fisket, til gengæld er gennemsnitstørrelsen lidt større.
I modsætning til den anden sø, har jeg dog aldrig hørt om skaller på kiloet eller derover i denne sø, men en gang skal jo være den første.
Jeg valgte igen flådfiskeriet med agnen på bunden, agnen var majs fra dåse, og det var lige så populært blandt skallerne her som alle steder.. Der gik ikke længe før de første skaller begyndte at vise interesse, og i løbet af den første time havde i omegnen af 25 skaller været oppe forbi.
Efter ca halvanden times tid fik jeg mig en grundig forskrækkelse, da overfladen nærmest eksploderede blot et par meter foran mig mens jeg var ved at lande en skalle. En gedde af ganske anseelig størrelse inhalerede den skalle jeg var i færd med at lande, og så stak den ellers til søs. Jeg forsøgte det bedste jeg kunne om jeg kunne presse gedden ind mod land, ikke fordi jeg ville have den op, men fordi jeg jo stadig havde en krog i skallen og den ville jeg gerne have fri. Med 0,20 mm nylonline mellem mig og en ca 1 meter lang gedde vidste jeg godt at jeg var på en nærmest umulig opgave. Heldigvis løsnede krogen sig fra skallen og kom efter kort tid flyvende ind mod mig, gedden beholdt dog skallen.
Jeg fiskede videre derefter, og fik landet lidt flere skaller, blandt andet turens største på 23 cm og 230 gram, men blot 10 minutter efter geddens første angreb, gjorde den det igen. Denne gang missede den dog skallen, men i forsøget sprang den næsten helt fri af vandet, og jeg så mere klart hvor stor den var. Helt klart en jeg skal forsøge mig med til efteråret. Ingen tvivl om at den gedde var sulten, formentlig oven på en netop, og forhåbentlig veloverstået gydning. Efter dens andet angreb mente jeg at det var på tide den selv kom til at arbejde for føden i stedet for bare at stjæle mine skaller, så jeg skiftede plads hvilket dog kun gav et par mindre skaller.

3 x kilosaborrer og en sølvkarusse fra Skovsøen

En dejlig stille sensommeraften skulle nydes ved Skovsøen. For nyligt hørte jeg, at der skulle være store karusser eller sølvkarusser i søen, så målet var at få en af dem. Jeg startede med at forfodre med kugler af rasp og majs, og derefter kom et flådfisket majskorn ud på foderpladsen. Ret hurtigt var der skallehug, og skallen røg direkte på min anden stang som agnfisk efter en af søens store aborrer. Imens agnfisken passede sig selv, fiskede jeg videre efter sølvkarusserne. Der kom flere skaller, rudskaller og små aborrer på land, fiskene gemte jeg i mit fangstnet, hvis jeg skulle få brug for flere agnfisk. Så skete der noget ved min agnfisk. Proppen havde længe svømmet stille og roligt rundt, men jeg var ikke i tvivl, da en store aborre slugte agnfisken og svømmede afsted med proppen i højt tempo! Modhug, og ind kom en fin sommeraborre på 1,02 kilo og 42 cm.! En ny agnfisk blev monteret, og inden længe var der igen hug. Endnu en flot aborre med nøjagtigt samme længde og vægt som den forrige. Lidt underligt... men efter lidt nærstudering af mine billeder af fiskene, kan jeg konstatere at det ikke har været samme fisk. Men det var ikke nok, endnu en stor aborre på skulle op at vende, denne gang en lidt større fisk på 1,24 kilo og 44 cm. Lige omkring skumringen gav medefiskeriet også det, jeg var kommet for. En fin sølvkarusse på lidt over ½ kilo. En super aften ved Skovsøen, nu både med mulighed for store aborrer og store sølvkarusser...

Gensyn med gammelt vand

En mose som jeg fiskede meget i som barn, skulle besøges i dag. Førhen kunne man fiske i mosen fra land, men efterhånden er der kommet så mange åkander i mosen, at man skal ud i båd, for at fiske i de sidste pletter med åbent vand. I hvert tilfælde om sommeren, om vinteren visner åkandernes blade jo. Som barn fangede vi gedder, aborrer, skaller og vist også rudskaller i mosen. Jeg fangede også en enkelt suder, da jeg på et tidspunkt forsøgte at fange ål med en langline. Desuden har vi flere gange ser sudere og karper i overfladen, så målet for dagens fiskeri var en suder, eller evt. en karpe.

Jeg brugte min flydering til at komme ud til det åbne vand, og startede med at kaste lidt med en jigg, for at se om der lige skulle gemme sig en stor aborre. Kastefiskeriet gav intet, så jeg flyttede plads, og forfodrede lidt med majs til sudere og karper. En flådfisket orm kom ud midt i et lille hul i åkanderne på den nye plads, og med det samme var der hug. Fisken fightede helt godt, og det var i hvert tilfælde ikke bare en lille aborre eller skalle. Det viste sig at være en fin aborre på 370 gram og 29 cm. Imens jeg tog billeder af fisken, gik endnu en aborre på, fisken havde næsten samme størrelse, og fiskene kunne fotograferes sammen. Der var godt med aborrer i det lille hul i åkanderne, og på kort tid fik jeg omkring 10 aborrer. Flere var små, men størrelsen var ikke helt dum, og jeg mistede en aborre tæt på flyderingen, som var omkring 500 gram! Jeg fik også nogle skalle, hvoraf en var 27 cm. lang og vejede 250 gram.

Da mørket faldt på, huggede aborrerne ikke mere, og jeg kunne fiske efter det jeg egentligt var kommet efter - sudere!
Knæklys blev monteret på penneflådet, lidt ekstra majs blev kaste ud som forfodring og en frisk orm kom på krogen. Der var bobler og aktivitet på pladsen, og jeg havde nogle forsigtige nap, men det lykkedes mig ikke at kroge noget. Kl. 23 padlede jeg ind til land og pakkede sammen.

De fine aborrer i mosen skal jeg snart fiske efter igen, og mon ikke suderne også skal have chancen!

Isfiskeri gav skaller, en aborre og en udrettet krog!

På trods af et par plusgrader og sne som var blevet til sjap, ville jeg lige ud at se om det var muligt at isfiske på den gamle grusgrav, hvor jeg før har fanget godt med aborrer om vinteren.
Isen var god og solid og med en tykkelse på 15 - 20 cm. var der vist ingen fare på færde. Jeg lavede et par huller i isen, og dumpede flådfiskede skaller i begge huller, imens jeg i et par andre huller forfodrede med lyst brød, i håb om at lokke en suder, karper eller skaller frem fra deres vinterhi. Der var tilsyneladende ikke bud efter brødet som jeg kunne se ligge på bunden et par meter under isen, men til gengæld gjorde det hvide brødsmulder på bunden, at jeg kunne se nogle småfisk vimse rundt. En lille mormyska med regnorm blev sendt imod bunden, og inden længe kunne jeg lande en lille aborre. Dagens første fisk . Kort tid efter den første fangst, så jeg en masse brød blive hvirvlet op på bunden, og kort tid efter fik jeg hug på min mormyska. Det var et kontant hug, men desværre varede fighten få sekunder. Linen blev helt slap, og det mærkedes som om at den var sprunget. Mormyskaen kom dog med op, men med en totalt udrettet krog! ÆVÆV det har sandsynligvis været en stor aborre, men det kan da også have været karpe eller suder! Jeg mærkede ikke mere til storfisken resten af dagen, men da det begyndte at blive mørkt, kunne jeg se nogle fisk som rodede op i brødet på bunden. Det viste sig til min overraskelse at være skaller, og på et par minutter fangede jeg 3 mindre skaller på mormyskaen. Mine første skaller fanget ved isfiskeri.

Mosetur med overnatning

Årets første karpetur med overnatning blev lidt af en fiasko, da søen var totalt oversvømmet, og jeg derfor ikke kunne komme til at fiske ved den. Jeg så godtnok karper på det lave vand omkring søen, men jeg syntes ikke at de var værd, at tage en overnatning for. Så i stedet vendte jeg næsen imod den gamle mose, hvor jeg regnede med at der nok ville være lidt skaller, rudskaller, aborrer og måske en tidlig ål at komme efter.
Aftenfiskeriet ved mosen gav kun et par skaller, og der var heller ikke meget gang i fiskene om formiddagen dagen efter, dog fik jeg nogle flere skaller, nogle rudskaller og en fin brasen, som kom som lidt af en overraskelse.
Natten var blæsende, og nok ikke særligt varm udenfor, men heldigvis fik jeg lov at låne en hytte, af de flinke mennesker som også har fiskeretten i mosen.

Fangstrapport fra Østjylland, privat sø (Sø / mose)

Weekendens fiskeri skulle foregå i søen, hvor jeg plejer at fange mine sudere og karper. For år tilbage husede søen også rigtigt store aborre over kiloet, men de sidste par år eller 3 har jeg kun fange små aborrer under 100 gram i søen.
Jeg ankom til fiskepladsen ved 18 tiden, og forfodrede godt på min sædvanlige suder plads, en stang med boilie kom ud på bunden tæt på foderpladsen, og en majs fisket under penneflåd blev placeret direkte oven på foderpladsen. Der blæste kraftigt, så det var utroligt svært at se på flådet om der var nap, og der gik også en del tid, før jeg fik den første fisk. En lille skalle på ca. 10 cm. Skallen blev gokket, og monteret på et rig bestående af bobleflåd og en lille trekrog. Der gik ikke længe før bobleflådet forsvandt, og modhugget faldt med det samme! Der var liv for enden af linen, men ikke noget vildt. Det viste sig at være en lille aborre, som under ingen omstændigheder havde haft mulighed for at sluge skallen, men den havde gjort forsøget, og var blevet kroget på trekrogen. Jeg fangede et par skaller på min anden stang, som jeg slagtede, og skar nogle ca 5 cm. lange strimer af. Strimlerne fiskede jeg under mit bobleflåd på trekrogen - og NU skete der noget! Den ene aborre efter den anden kom på land, og der var fine fisk imellem. Jeg fangede omkring 15 aborrer fra kl. 19 - 20, og 3 af dem var lige over ½ kiloet, der var også en del på 3 - 400 gram imellem . Det lugtede lidt af de gode gamle dage ved søen. Fiskene blev alle genudsat, men undtagelse af et par mindre aborrer, som havde inhaleret krogen for dybt, og derfor kom med hjem til madgryderne. Karperne og suderne så jeg slet ikke noget til, selvom at jeg havde en boilie ude under hele fisketuren, og også fiskede med majs tæt på bunden, som jeg plejer. Men de 3 aborrer over det halve kilo, som i øvrigt fightede fantastisk, var hele turen værd!