Slethvarre (Scophthalmus rhombus)

Kendetegn - Sådan kender du slethvarre

Slethvarren er en fladfisk. Slethvarren er i højere grad en rovfisk end de andre danske fladfiskearter skrubbe, ising, rødspætte og tunge, og derfor har den også en større mund end disse arter. Slethvarren har dog den store mund til fælles med en anden dansk fladfiskeart, nemlig pighvarren. Slethvarren og pighvarren findes ofte de samme steder, men man kan skelne dem fra hinanden, ved at pighvarren er næsten cirkelformet, hvor slethvarren er lidt mere langstrakt. Desuden er slethvarren helt glat på oversiden, hvor pighvarren har adskillige tydelige torne eller pigge.
Slethvarrer kaldes nogle steder for rovplader.

Slethvarrefiskeri - Hvordan fanger man slethvarre?

Da slethvarren er en rigtig rovfisk, fanges den som regel også på levende eller døde agnfisk, eller på fiskestykker. En hel levende eller død tobis er en fantastisk agn til slethvarrer, men en halv tobis eller et stykke sild eller hornfisk kan også fungere helt fint. Agnen fiskes som regel på et bundrig, men på lavvandede områder kan det også være effektivt, at fiske agnen lige over bunden under et flåd. Et rig bestående af en kastepirk, 30 cm line og derefter en trekrog kan være det helt rigtige til fiskeri med silde eller hornfiskestrimler. Rigget kastes ud, og trækkes ganske langsomt hen over bunden. Med denne metode får man hurtigt affisket et stort område, men er der sten eller tang på bunden, kan det betyde at man ofte vil få bundbid.
Hvis man fisker med hele døde eller levende tobis, er et rig med vægt i bunden og en eller to linetjavser ovenover det rigtige valg. På hver tjavs bindes en eller to mindre trekroge efter behag, og den hele tobis monteres herpå. Dette rig er velegnet til fiskeri, hvor agnen ikke flyttes aktivt.
Det sker af og til at en slethvar hugger på en pirk eller et blink, men fisker man målrettet efter slethvar, er det bestemt den naturlige agn man skal satse på.

Fiskepladser - Hvor fanges slethvarre?

Slethvarren kan fanges fra land, steder hvor der er dybt ind under kysten, men også fra moler, havneanlæg og naturligvis fra båd. Kyststrækningerne på hele Djursland er ikke et dårligt bud, hvis man gerne vil fange en slethvar.

Spisefisk - Tilberedning af slethvarre

Slethvarren er en god og højt værdsat spisefisk. Når fisken er renset for indvolde og slim, kan den dampes hel i ovnen, eller man kan vælge at skære fileter af fisken, så man slipper for ben i kødet.
Fladfisk kan være meget tynde omkring gydningen. Et gammelt ordsprog siger at; Når skoven er grøn, er fladfisken skøn. Altså er fladfisken god at spise, når skovens træer er sprunget ud.

Fællestur efter arter

Gårsdagens tur med Mark Hemmingsen var som sædvanlig super hyggelig, men den blev også lidt ud over det sædvanlige.
Vejret så det meste af dagen træls og regnfuld ud. Men midt på eftermiddagen viste DMI´s radar alligevel tegn på, at regnen måske ville stoppe over Djursland. Et hurtigt ring til Mark og vi var afsted. Jeg var dog ved at fortryde denne beslutning. Da jeg nærmede mig Djursland, tårnede mørke skyer op i horisonten.
Da jeg ankom til vores bestemmelsessted, regnede det da også kraftigt. Der lå store vandpytter ind over vejene, så alt i alt så det meget lidt tiltalende ud…
I løbet af de næste 15 minutter forsvandt de mørke skyer dog på nærmest mirakuløst vis, og ud over et par smådryp, mærkede vi heldigvis ikke mere til regn på turen.
Fiskeriet startede sløvt ud. Udover små fjæsinger var der ikke meget liv derude. Men pludselig sad der en plettet tobiskonge på sildeforfanget. Men øv, den var fejlkroget. Ikke lang tid efter fangede jeg dog en doublé. Der sad en fejlkroget på pirken, men på den ene ophænger sad der heldigvis en, der var korrekt kroget. Ny art til artjagten.
Så gik jagten ind efter savgylter, som plejer at være relativt nemme på Djursland. Vi kæmpede dog noget med dem. Jeg forsøgte mig med flåd og børsteorm, fisket ude over molens sten. Dette gav et hav af havkarusser, men ellers intet. Mark havde dog formået at finde teknikken længere inde på molen, og til sidst måtte jeg ind og kopiere metoden. Kast ud i stenene. Fang en masse havkarusser. Vent til savgylten endelig sidder der. Simpelt men effektivt.
Da skumringen indtraf, skete der som sædvanlig noget. Jeg fik lidt isinger i mindre størrelser, lidt sild og en lille torsk. Lige pludselig kogte vandet, og i løbet af et par kast fik vi 8 fine makreller på land.
Da mørket trængte sig på, var det planen at skifte strategi. Tungevinduerne skulle i brug. Jeg ville i første omgang forsøge mig ved molen i håbet om en tangnål af en eller anden art, da jeg stadig manglede alle tre arter…
Herefter var det planen at afsøge et udvalgt kyststræk i håbet om at spotte nogle rovplader. Jeg skulle dog først lige have indtaget noget medbragt aftensmad. Imens fiskede Mark på tangnålespottet, og minsandten om han ikke spottede og fangede en slethvar. Tillykke til ham med den flotte nye art.
Jeg var efterhånden blevet færdig med maden, og fik bakset tungevinduet ned til molen. Med det samme spottede jeg en slethvar helt inde ved stenene. Men øv det var nok bare den samme som Mark lige havde sat ud igen. Går ikke ind for den slags genbrugs Put & Take fiskeri, så den lod jeg ligge. Men hov der lå jo en mere få meter derfra. Så var det måske alligevel ikke Marks fisk, jeg havde set. Jeg var heldigvis forberedt og havde i forvejen allerede monteret et lille rig bestående af et stort splithagl og en lille trekrog, monteret med halen af en tobis. Dette blev listet hen foran snuden på slethvarren, som konsekvent inhalerede herligheden. Den fik lige 5-10 sekunder til at få det ordentlig ind i munden. Tilslag, og en fin 30 cm´s slethvar kunne landes i tungevinduet. Kort efter fangede jeg tilmed yderligere en i samme lille område. Fantastisk med disse overraskelser.
Næste mål for mig var tangnålene. Jeg spottede hurtigt en stribe lille tangnåle, som dog ikke viste nogen form for interesse. Om det skyldtes, at vi mærkelig nok slet ikke kunne finde mysis til agn vides ikke. Mysis eller små stykker af mysis plejer at være det som tangnålene vil have. Men i dag måtte vi nøjes med at bruge børsteorm og noget af det fiskeyngel, der var til stede i store mængder. Jeg spottede også en almindelig tangnål, men lige som jeg skulle til at fiske til den blev den skræmt af en 30 cm´s torsk, der blev lidt for nærgående.
Kort efter meddelte Mark, at han havde fundet en stor tangnål, og om jeg ikke ville prøve den (kæmpe tak til Mark for denne gestus 😉). Det siger man jo ikke nej til. For at gøre en lang historie kort, så fiskede jeg til den i små to timer… Den ville intet. Den fik serveret store agn, små agn. Den fik serveret børsteorm, tanglopper og fiskeyngel. Intet virkede tilsyneladende. Dette kombineret med drivende tang, der til tider besværliggjorde fiskeriet, og det faktum, at pandelampen lys tiltrak store mængder fiskeyngel, små hornfisk og små tangsnarrer, som samlet gjorde det rigtig svært at spotte, hvad der skete 50 cm nede i vandet.
Men stædighed belønnes heldigvis nogle gange. En styk mini fiskeyngel monteret på en tanagokrog virkede til sidst. Ikke verdens største tangnål, men det var helt lige meget. Art nr. 96 i Danmark var en realitet, og hele besværet værd. 😃

Sommerfiskeri med brormand

Lejligheden bød sig endelig til at komme ud at fiske med min bror.
Vi startede ved Glatved. Der var drevet en del skidt ind langs kysten så det var svært at fiske. Det lykkedes mig dog at kaste pirken ud i munden på en sulten slethvar. Fik desuden en hornfisk på flåd med sildestrimler og en bette fjæsing på sildeflue.
Efter et par timer hvor vi var blevet træt af at rense krogene for alger kørte vi videre til Grenå. Her var der ikke så meget skidt i vandet til gengæld var der heller ikke ret mange fisk. På 4½ time fik jeg kun en hornfisk og en lille knurhane. Havde dog et monsterhug der nær havde rykket stangen ud af hænderne på mig, men den blev desværre ikke hængende.

Fangstrapport fra Østjylland, Djursland (Kyst)

Ikke en sky på himlen og fralandsvind på Djurslands østkyst, det måtte betyde en tur til rovplade pladsen. Jeg ankom til pladsen sammen med min bror ved 12 tiden. Vandet var helt stille og klart, perfekt til lidt fiskeri efter slethvarrer og pighvarrer med sildestrimler! Der gik ikke længe, før der var bud efter vores bundfiskede sildestrimler. Det var fjæsingerne der havde fundet vores agn, og fjæsingerne blev ved med at hugge det meste af eftermiddagen. Ind imellem fjæsingerne kom der også nogle slethvarrer på land, jeg fik en undermåler, imens min bror fik en på 30 cm. og en på 35 cm. som kom med hjem. Min bror fik også en rigtig flot havørred på 44 cm / 1 kilo, på hans bundfiskede sildestrimmel. Vi forsøgte os også med små rejer på bundforfang, det gav også fjæsinger, men også en del mindre skrubber og isinger. En god dag ved kysten med 1 havørred, 2 slethvarrer og 10 store fjæsinger til fryseren!

Fangstrapport fra Østjylland, Djursland (Kyst)

En kysttur med overnatning på Djursland. Fredag aften var der masser af skidt / trådalger i vandet, så det var svært at fiske, men vi fik da en enkelt slethvar og en lille ising. Lørdag morgen var der lidt mindre skidt i vandet, men fiskene var der stadigt få af, det blev til en lille skrubbe og 2 slethvarrer, den ene slethvar var over målet.