Beskrivelse af turen:
En kollega og jeg kørte til Randers for at fiske. De sidste ture har alle været nullerter, så tanken var, at her kunne vi i det mindste nemt finde nogle
skaller eller
aborrer, og måske kunne jeg få den manglende
løje til artslisten. Men nej.
Vi begyndte ved Nørreåens nedre stræk, hvor den løber ud i Gudenåen, men opgav hurtigt. Der var for meget strøm, vandet var helt brunt, og ingen andre havde fanget noget. Vi satte kursen mod havnen.
Her så vi hurtigt en stor stime af meget overfladeaktive fisk, som måtte være
løjer. De var dog ikke til at få i tale, så vi fiskede udad i håbet om at finde de mange
aborrer eller
skaller, men nej.
Emil havde held til at fange trepiggede hundestejler, men intet ville lege med mig.
Solen gik på hæld, og mens jeg hentede en trøje i bilen, begyndte Emil pludselig at råbe. Mit
penneflåd var gået under. Hurtigt tilbage,
modhug, og der var fisk på. Den blev landet, og det var.. en lille
bækørred!?
Dem er jeg vant til at fange i ganske små bække, så det var noget af en overraskelse. Senere fik jeg dobbelthug: To glubske trepiggede havde set sig lune på en
regnorm og kom på land.
Vi gik over og fiskede i selve åen men uden held. Til sidst pakkede vi sammen og hoppede i bilen, hvor sædevarmen blev skruet op til 11.