Jeg er en relativ nybegynder som lystfisker, men har alligevel fisket i en fem års tid efterhånden.
Jeg har indtil videre kun fisket i saltvand og fisker typisk i havnebassinerne i Københavns havn, eller helt ude ved sejlrenden til København havn ved den yderste tip af Nordhavn. Da det reelt er i Øresund er der ikke de samme restriktioner på de fisk, som man må tage med hjem og spise, som der er i de indre havnebassiner. Det er også blevet til nogle få pirketure på Øresund med kutter og lidt fiskeri fra bredden ved Limfjorden tæt på Trend.
Jeg har tre fiskestænger med kastevægte op til henholdsvis 40 g, 100 g og 150 g og tre matchende fastspole hjul.
Fangsterne har indtil videre bestået af
torsk,
sild,
hornfisk,
makrel, skubbe, issing og
rødspætte, men jeg drømmer om at at mange andre arter på krogen.