Ny art som en lille trøst
Kasper og jeg skulle fiske ørred i Loch Nees, og vi så masser af fisk, men jeg havde nærmest fornemmelsen af, at fiskene dukkede sig for at undgå min agn.
Efter en times tid opdagede jeg et par
guldørreder, som jeg fiskede efter, men meget symptomatisk for dagen smuttede de. Jeg tog et kast mere, og så skete der ellers noget: Det gav et ordentligt ryk, og en stor
regnbue kom til syne. Efter nogle sekunder sprang den ud af vandet, og
UL-stangen kom på arbejde. .. i ti sekunder, og så sprang linen. Grrrrrr.
Bremsen stod løst, så linen må have haft et svagt punkt. Pokkers.
Timerne gik, og i mellemtiden fangede Kasper to fisk, og jeg opgav tanken om at fange noget. Det vrimlede dog med
regnløjer foran os, så jeg lånte en -lille- krog af Kasper og fiskede efter dem.
De gik velvilligt til krogen agnet med små stykker pølsebrød, men de var svære at kroge. Efter et kvarter lykkedes det dog, og en helt ny art var på listen.