Pighvarre, særfinnet ringbug og tangsnarre
Denne beretning er fra min seneste fisketur fra lørdag aften, hvor jeg i godt selskab med fiskemakkeren Jørn Nordahl, var taget til en Østjysk kyststrækning efter nogle gode
fladfisk med vores
tungevinduer(vandkikkerter). Fisketuren gik, kan jeg vidst godt tillade mig at sige, over al forventning...
Vi mødtes ved fiskepladsen lidt efter kl. 20.00 lørdag aften, og udstyret med stænger til både diverse
fladfisk, såsom
skrubber,
rødspætter og tunger, og de lidt finere stænger til de helt små fiskearter. Hvad Jørn dog ikke vidste, var at han havde inviteret mig med til ringbug-land, og da jeg fortalte Jørn om stedet, kunne jeg så opmuntrer ham med, at jeg weekenden forinden havde besøgt selvsamme plads. –Derfor blev der selvfølgelig satset på at finde nogle ringbug, som det første.
Efter knapt fem minutter, spotter jeg på noget fingertang 2 fine
særfinnet ringbug, jeg fisker selv til den største og med det samme huggede den ud efter den lille halve mysis, som jeg havde agnet på min lille
tanagokrog, og med et let løft med stangen kunne jeg knytte hånden og kalde på Jørn, så han kunne se og nærstudere ringbugen. Herefter lykkedes det desværre ikke Jørn at fange den anden ringbug, som sad et kort stykke fra det første eksemplar, hvorefter vi fortsatte jagten på en ringbug til Jørn.
Efter omtrent en times fiskeri havde vi spottet i omegnen af 10 ringbug og fisket til dem alle. Jeg fik selv hurtigt fanget 3 ringbuge, men Jørn havde ikke rigtigt heldet på sin side, da enkelte huggede på hans agn, men blev ikke kroget og andre flygtede efter for meget postyr.
Men jeg stod og fiskede til endnu en ringbug, fik jeg efterhånden samlet en masse mysis under min lyskegle fra lampen, og ud af det blå, skud en rekordstor
tangsnarre ind imellem mine ben og i en sværmen af mysis. Denne
tangsnarre så ud til at være potentiel kandidat til den danske rekord, som jeg selv er indehaver af, og alligevel så denne ud til at være et hak større endnu, så derfor blev jeg da nødt til at give den et forsøg. –Jeg fik hurtigt fundet den største mysis fra min agnboks frem, og agnet på
tanagokrogen, hvorefter denne blev fisket i nærheden af den store
tangsnarre. Efter 10 minutters fiskeri i den store sværm af mysis, huggede
tangsnarre endeligt ud efter min agn, og med rolig bevægelse, fik jeg sat krogen og løftet
tangsnarre sikkert op i
tungevinduet. Jeg havde ikke målebåndet med ud på vandet, så den kom op i min hånd, som jeg ved er 18 cm, og
tangsnarren stak udover min hånd, og jeg vidste derfor med mig selv, at der var tale om en rekordfisk. Yes!
Herefter gik den næste rum tid med at søge efter flere
særfinnet ringbug til Jørn, og men han kunne simpelthen ikke få agnet præsenteret ordentligt og når de endeligt valgte at hugge, blev de ikke hængende, så jeg lyver ikke, når jeg beretter om en lettere frustreret fiskemakker.
Efter en yderligere rum tid, valgte vi at gå lidt hen af kysten på noget ren sandbund, for at lede efter
fladfisk, men der var absolut ingen
fladfisk, eller det vil sige, det var i hvert fald det snakken gik på indtil, at jeg pludseligt var ved at træde på et
fladfiske øjne, som stak op af sandet. –Jeg stoppede brat op, for ikke at skræmme fisken, og efter kortvarigt at have nærstuderet fiskens hoved kunne jeg konstatere, at det var en relativt stor
rovplade, som lå næsten helt nedgravet i sandet, kun lige lidt af hovedet med øjne og munden var over sandet. Hurtigt fik jeg lånt en kysttobis, som kort forinden, tilfældigvis var sprunget op i Jørn
tungevindue. Denne blev agnet på den eneste krog jeg havde taget med til
fladfiskene, nemlig en langskaftet
enkeltkrog i str. 6.
Rovpladen ville dog ikke umiddelbart hugge, og derfor blev jeg ved med at prøve forskellige agn og ikke mindst at justere, størrelsen på tobisen, ved at skærer den i mindre stykker. Efter hvad der føltes som 10-15 min, huggede
rovpladen heldigvis og en yderst spændende fight på
isfiskestangen gik i gang. –Hurtigt fik jeg presset pladen op i vandsøjlen og i retning mød kysten.
Rovpladen svømmede heldigvis med ind mod kysten, hvor jeg med et hårdt pres, konstant holdte den væk fra bunden. Da vi kom ind på lidt lavere vand måske 50 cm, begyndte den af svømme op mod overfladen, for så at ryste hovedet, og jeg tænkte at dette var muligheden og at lande fisken, da jeg intet net havde medbragt. Desværre kunne jeg ikke nå at få fat i munden, og fighten fortsatte lidt endnu, indtil vi nu være inde på 30-40 cm vand og ved næste hovedryst i overfladen, fik jeg nu hurtigt min tommelfinger ind i kæften på
rovpladen og med et fast greb fat i den. Herfra gik vi i rask tempo mod land, hvor vi kunne målte og veje fisken med Jørns målebånd og vægt. En grov
pighvarre, som målte 54 cm og pressede Jørns vægt ned på 3,295 kg, blev nu fejret og efter en god portion fotos, fik
pighvarre sin frihed igen. Yes! Også endda fra den jyske østkyst! Yes, bare yes!
-Konge aften, hvis jeg selv skal sige dét!
Herfra gik vi helt forbløffede tilbage mod stedet med ringbugene og jublen og begejstring over den store
rovpladefangst ville næsten ende tage. Dog var jeg ved at være mættet af oplevelser for denne aften, og jagten gik nu på ny ind på at hjælpe Jørn med at fange hans første
særfinnet ringbug. Men som sædvanligt, drillede ringbugene Jørn, hvorfor vi valgte at tage en pause, hvor vi kunne tage lidt fotos af min
tangsnarre og ringbuge.
Mættet af oplevelser, valgte jeg at kalde det en aften/nats fiskeri, og lod Jørn fortsætte jagten på sin
særfinnet ringbug.
-En enorm tak, skal lyde til Jørn Nordahl, for en fortrinlig fisketur i godt selskab.
