På natfiskeri med tungevinduet
Tungevinduet kræver nok en introduktion for de fleste. Et
tungevindue er kort fortalt et vindue, som kan flyde på vandet, og på den måde fungerer som en
vandkikkert.
Tungevinduet er vistnok opfundet i Norge, og er i hvert tilfælde meget brugt af
artsfiskere i Norge. Navnet har vinduet fået, fordi at det bliver brugt til at fange den lumske fiskeart tunge.
For et år eller to siden, forsøgte jeg mig med mit første
tungevindue. Det fungerede ikke super godt, men for nyligt flækkede jeg et nyt sammen, som idag skulle have sin jomfrufærd ved Fjellerup Strand. Man kunne jo drømme om tunge, men alle småarter var egentligt velkomne.
Vinduet fungerede super fint, og alt liv på sandbund, stenbund og imellem sten og tangbuske kunne udforskes. Da jeg fiskede om natten, havde jeg en lampe til at ligge i vinduet, som på den måde lyste havbunden op.
Efter 3 timers fiskeri med
tungevinduet og en
enkeltkrog agnet med
børsteorm, havde jeg fanget en del
sandkutlinger, en
skrubbe, en
ulk og en
ålekvabbe. Desuden så jeg tangnål,
trepigget hundestejle,
sortkutling,
torsk samt masser af krabber, rejer, søanemoner og tanglopper.
Super spændende fiskeri, som jeg helt sikkert skal forsøge mig med igen.
Læs mere om fiskeri med
tungevindue i artiklen her på FiskeFoto:
https://www.fiskefoto.dk/artikel/mine-foerste-erfaringer-med-tungevinduet-artsfiskeri/81