Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Hvid stør (Acipenser transmontanus)

Hvid stør (Acipenser transmontanus) størfiskeri, put and take,
Hvid stør (Acipenser transmontanus) størfiskeri, put and take, Hvid stør (Acipenser transmontanus) størfiskeri, put and take, Hvid stør (Acipenser transmontanus) størfiskeri, put and take, Hvid stør (Acipenser transmontanus) størfiskeri, put and take,

Kendetegn - Sådan kender du hvid stør

Hvid stør kendes på den langstrakte krop, den lange halefinne og de tydelige benplader langs sidelinjen og på ryggen. Den hvide stør har lange skægtråde foran munden, og en mund som kan skydes ud som et rør. Hvid stør har ingen tænder i munden.

Størfiskeri - Hvordan fanger man hvid stør?

Det er meget udbredt at fiske efter hvid stør med det samme grej, som man fisker karper med. Altså kraftige lange stænger, store fastspolehjul, stangholdere med bidmeldere, boilies og pellets på et hairrig og forskellige former for forfodring. Ved denne type fiskeri passer stængerne sig selv i stangholderen, og man skal først koncentrere sig om fiskeriet, når en bidmelder hyler, og en hvid stør har kroget sig selv. Fiskeriet fungerer fint, og er især praktisk, hvis man fisker om natten, da man nemt kan tage sig en lur imens man fisker.
Men man kan fange hvid stør med langt mindre udstyr end det ovennævnte. I stedet for at bruge bidmeldere kan det nemlig være effektivt at kigge på stangspidsen, og give modhug i same sekund som støren tager agnen. Man skal bruge en kraftig stang med en blød top, et gennemløbsrig og agn i form af små stykker skalle, regnbueørred eller et bundt regnorm. Forfanget kastes ud, linen strammes op og bremsen sættes stramt, så man er klar til at give et godt modhug. Bremsen skal naturligvis indstilles sådan, at den krogede fisk kan tage udløb. Stangen sættes et sted, så den peger ca. 45 grader op i luften. Når støren suger agnen ind i munden bøjer stangspidsen. Modhugget skal falde omgående, så det er vigtigt at man holder øje med stangen hele tiden.
Put and take søerne har forskellige krav til det grej, som størerne må fanges med, om der skal bruges en afkrogningsmåtte, om fiskene må løftes på land, hvilken agn der må bruges osv.

Fiskepladser - Hvor fanges hvid stør?

Hvid stør sættes ud i mange danske put and take søer, sammen med andre størarter som eksempelvis diamantstør og belugastør. I put and take søerne må man fange størerne, men de skal altid genudsættes, der er altså tale om såkaldt catch and release fiskeri.

Spisefisk - Tilberedning af hvid stør

Hvid stør fanget i de danske put and take søer må ikke slagtes.

Hvor stor kan en hvid stør blive?

Den tungeste hvid stør indrapporteret på FiskeFoto vejer 74 kg. Den længste hvid stør indrapporteret på FiskeFoto er 156 cm. lang.

Fiskekalender - Hvornår fanges hvid stør?

Hvid stør kan fanges året rundt, men i vintermånederne er fiskeriet ofte sværere, da fiskene ikke spiser så meget, når vandet er koldt.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
11441252540 0

Danmarksrekord - Den officielle danske rekord for hvid stør

Put & take97,000 kg.

Hvad vejer en hvid stør ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af hvid stør med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Hvid stør på andre sprog

Engelsk:white sturgeon
Latin:Acipenser transmontanus
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for hvid stør:

Der findes ingen mindstemål for hvid stør.
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for hvid stør:

Der findes ingen fredningstider for hvid stør.
Find alle fredningstider for danske fisk her


29 fangster af Hvid stør

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med hvid stør-fangster

Stor hvid stør fra Loch Nees

På fisketogt i Vestjylland sammen med Michael, var et smut forbi Loch Nees et must. Michael havde aldrig før fisket stør, så vi skulle se, om han kunne få sin første stør på land. Vi købte 4 timers fiskeri, og i løbet af de første par timer eller tre fik jeg 3 stør på land. To diamantstør på op til 12,5 kilo og en rigtig fin hvid stør på 31 kilo. Michael havde ikke rigtigt held med fiskeriet, og da han sidst i fisketiden mistede en fin stør som sprang frit af vandet, var ærgrelserne store... heldigvis nåede han lige at kroge endnu en stør inden vi skulle hjem, og denne gang kom den helt på land. Tillykke med den første stør.
Vis hele fangstrapporten

Endnu en lækker hvid stør

Søndag aften fik jeg lejlighed for endnu en tur til den nyåbnede størsø ved Simons Put and Take. Det gav to hvide stører hvoraf den største var 33,6 kg. Den gav en forrygende fight og sprang helt fri af vandet.
Vis hele fangstrapporten

Flot og fed hvid stør

Min søn Malthe havde plaget om en størtur i flere dage, og som den gode far jeg er, ofrede jeg min søndag på sagen. Vi ankom til Poppelsøen klokken 8.15, og der var allerede mange mennesker ved søen. Det lykkedes heldigvis at få et par gode pladser alligevel. De første par timer gav en del mindre fisk med den største på cirka 14 kg til Malthe. Så flyttede vi plads, og det skulle vise sig at være en god beslutning. Min første fisk var en hvid stør på ca. 15 kg. Den næste fisk gav sved på panden, og der var virkelig stress på, da Malthe samtidig krogede en stor beluga. Linerne krydsede flere gange, og den tredje line, som lå i midten, blev viklet fuldstændig sammen med min line. Jeg måtte have hjælp af en venlig fisker fra søen til at skære den tredje line fri, så vi kunne presse fiskene væk fra hinanden. Malthe fik sin fisk på land, men da jeg stadig var travlt optaget, måtte han genudsætte fisken, som var omkring 18 kg, uden at få den vejet. Langt om længe fik jeg min fisk op på afkrogningsmåtten, og det viste sig at være en hvid stør på 26 kg og 154 cm. En virkelig tyksak! Dagens resultat blev 17 stører til mig og 12 til Malthe. 11 af fiskene var over 10 kg. Det kan man vist ikke klage over.
Vis hele fangstrapporten

Hvid stør og diamantstør fra Loch Nees

En tur vestpå uden at besøge Loch Nees - det går ikke! 4 timers fisketid blev købt og størstangen rigget til.
Denne gang ville jeg dog ikke kun fiske efter stør, men også efter søens gedder. En strimmel ørredfilet fisket under flåd, skulle være den rette medicin. Jeg fik udpeget et hotspot til søens gedder af en erfaren geddefisker, og agnen havde ikke været i vandet i 30 sekunder, før der var hug. Proppen gik forsigtigt under og så et modhug! Fisken var kroget, og gedden kom hurtigt til syne i det klare vand. Fisken var stor, men faldt desværre af, inden vi fik den i nettet! En fisk på omkring 1 meter og 9 kilo!

Jeg fik ikke kontakt med flere gedder, men under flådfiskeriet fik jeg en fin lille hvid stør på 9,66 kilo. Senere på dagen gik jeg over til det normale bundfiskeri efter stør, det gav en enkelt velfightende diamantstør på 12 kilo og 120 cm.!
Vis hele fangstrapporten

Fiske weekend sammen med Kasper

Kasper og jeg har varet afsted at fange fisk i weekenden. Vi prøvede flere forskellige sted men weekendens jdepunkt var størfisker i Loch Nees p/t hvor jeg fangede en Hvid Stør på hele 26,2kg/151cm.
Udover stør fangede vi aborre, skalle, strømskalle, hork og bækørreder
Vis hele fangstrapporten

Hvid stør på 26 og 16 kilo fra Loch Nees!

På en tur til det vestjyske, skulle Gustav og jeg naturligvis et smut forbi Loch Nees put and take. Målet var stør, og gerne deres store 48 kilos fisk! Vi betalte for 5 timers fiskeri, og fiskede med een stang hver fra 15:00 - 20:00. Metoden var som sædvanligt et simpelt bundforfang af gennemløbstypen. Agnen var stykker af regnbueørred - ørrederne kan man få gratis, når man fisker stør i Loch Nees.
Efter 10 minutters fiskeri vippede min stangspids. Modhug med det samme, og så var dagens første stør kroget. Fisken fightede fantastisk, og jeg var overbevist om at det mindst var en 25 kilos fisk. Vægten viste 18 kilo, og med vægten af afkrogningsmåtten endte fisken på 16 kilo. Længden var 145 cm. En dejlig hvid stør!
Så var turen reddet - men Gustav manglede stadigt at få fisk på land. Et par timer senere tog en fisk Gustavs agn kontant, og en længere fight gik igang. Der var ingen tvivl om at Gustavs PR. ville blive blæst af tavlen med denne fisk, og vægten viste da også 26,2 kilo, uden afkrogningsmåtten. Det viste sig at jeg tidligere har fanget den samme fisk. Nogle unikke ridser på siden og på hovedet af fisken fortalte os at fisken var den samme som jeg fangede i denne rapport:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/stor-hvid-stoer-og-diamantstoer-fra-loch-nees-i-vestjylland/2449
En dejlig dag ved Loch Nees med super flotte og velfightende fisk til os begge!
Vis hele fangstrapporten

Stor hvid stør og diamantstør fra Loch Nees i Vestjylland

På vej hjem fra Hvide Sande, slog vi vejen omkring fiskesøen ved Nees - Loch Nees. I Loch Nees kan man i deres specimensø fange stør. Søren skulle have hans første stør, og det tog ham ikke mere end 5 minutter at få en stør på krogen, og efter en god fight kunne han lande han første stør, en diamantstør på 6 kilo. og ca 1 meter. Efterfølgende tabte vi begge en fisk hver, men inden vi skulle hjem, fik jeg heldigvis en fisk på, som blev siddende. Fisken tog rigtigt gode udløb, og var ikke sådan bare at hale ind. Fisken viste sig da også at være stor, og oven i købet var det en hvid stør, en art som jeg ikke før har fanget. Vi fik ikke vejet fisken, men put and take ejeren, som så fighten, skød den til ca. 25 kilo. Næste gang må jeg huske den store vægt
En god størdag!
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk