Suder-tur med ny personlig rekord
En ny mose som jeg aldrig før havde fisket i, skulle testes! Jeg havde fået adgang til søen igennem min onkel, og han fortalte at der blev fanget en del
gedder og mindre
aborrer og
skaller i søen, men engang havde han også fanget en større og meget slimet fisk... det måtte jo næsten være en
suder, for en
brasen mente han ikke at det var.
Jeg startede fiskeriet ved 20 tiden. Et par kugler
forfodring til de formodede
sudere blev kastet ud et par forskellige steder, og så blev et par stænger rigget til med
penneflåd og majs. Meget hurtigt var der aktivitet på pladsen, og en masse små bobler indikerede at der nok var fisk ved bunden. Det skulle dog vise sig, at det ikke var de ønskede
sudere, men tusindvis af små
skaller - en ren plage, når der skal medes efter søens store
fredfisk! Jeg fangede mange
skaller, men pludseligt fik jeg noget på, som bestemt ikke var en
skalle. Min lille
UL stang blev i den grad testet af en fisk som tog lange tunge
udløb. Jeg fiskede med meget tynd line, så fisken kunne ikke fightes for hårdt. Det måtte jo næsten være en
suder, og en stor en af slagsen. Skuffelsen var dog stor, da fisken gled ind over netkanten - en lang og tynd
gedde som havde taget min
flådfiskede majs!?
Gedden var 83 cm. lang og vejede beskedne 2,9 kilo. Og ved nærmere eftertanke har
gedden måske ikke hugget direkte på majsen, men i stedet på en
skalle som kort for inden havde bidt på?...
Gedden kom tilbage i vandet, og jeg kæmpede mig videre igennem de tusindvis af små
skaller.
Ved 23 tiden kom et lidt anderledes hug,
penneflådet som var monteret med et
knæklys, bevægede sig langt til
højre uden at gå under, og så stoppede det... hmm... ingen fisk? Men
flådet gik lidt op og lidt ned, og så faldt
modhugget. For enden var der en tung fisk, som padlede godt igennem! Endnu en mose-gedde? Nej! Denne gang var det den ægte vare. En dejlig
suder og ny personlig rekord på 2,467 kilo og 66 cm.! En forøgelse af min tidligere PR. (2,001 kilo) på 466 gram. Så var turen vist reddet! Ved 12 tiden riggede jeg en stang til med et bundforfang agnet med
regnorm, og lagde den i
bidmelderen, og så lagde jeg mig til at sove i soveposen under æbletræet.
Kl 2:30 blev jeg vækket af et enkelt bip fra
bidmelderen, jeg satte mig op i soveposen og lyttede efter, og så gik bipperiet amok, jeg fik mine gummistøvler på, og sprang ned til den hylende
bidmelder. Stangen blev løftet, og naturligvis var der fisk for enden! En flot
suder som vejede få gram mindre en den forrige, kunne det være den samme? Nej fisken var 13 cm. kortere end den forrige, så man må sige at den har været i forholdsvist god stand. Selvom at jeg kun havde fået et par timers søvn, kunne det vist ikke betale sig at gå i seng igen. Jeg fortsatte bundmedefiskeriet og fiskede også med mine to stænger med
penneflåd og majs. Et par timer senere fik jeg en
suder på 1,815 kilo / 37 cm. Da det rigtigt begyndte at lysne bed
skallerne igen, og jeg fik også et par
aborrer - på majs!
En godkendt tur til et nyt vand, som vist hellere må få et besøg igen senere på sommeren.
(En kvik bruger har opdaget at der vist har været noget galt med målebåndet eller ham der målte fiskene.
Suderne har været 47, 53 og 56 cm. Jeg må have mig et nyt målebånd. Tak til Brian.)