Beskrivelse af turen:
En overnatning ved mosen, hvor jeg plejer at fange mine stor-sudere.
Lunt sommervejr og en vejrudsigt som lovede - næsten ingen vind om natten, kaldte på årets første
suder-sats. Fiskeriet startede ved 20 tiden, hvor jeg
forfodrede på min sædvanlige plads med en blanding af rasp og dåsemajs. Småskaller
ringede over hele søen, så jeg forventede, at der nok hurtigt ville være tusindvis af små
skaller på pladsen, men hverken
skaller eller
sudere besøgte pladsen, de første par timer... Først kl. 22:20 kom der et klassisk
suder-hug. Først en stribe af bobler hen over foderpladsen, og så et kraftigt løft i
penneflådet.
Modhug og årets første
suder var kroget! En fin fisk på 2,27 kilo og 53 cm. Yes sir! Kort efter fik jeg endnu en
suder på, denne gang på min lille
UL stang.
Sudere tog et kraftigt
udløb, men faldt af efter et par sekunder - ÆV!... men det var ikke slut, for der var hurtigt hug igen, og denne gang kunne jeg lande en lidt mindre
suder på 2,25 kilo og 51 cm. Ved midnatstid sagde jeg godnat, og lagde mig til at sove i soveposen under et træ. Kl. 4.00
ringede vækkeuret, og kl. 4.15 var jeg ude at fjerene. Ret hurtigt var der
suder-bobler på pladsen, men jeg mistede den første
suder som huggede. Først kl. 5:30 fik jeg igen hug, og denne gang kom min nye PR.
suder ind. En velfightende fisk på 2,63 kilo og 53 cm. Fisken havde en grim vækst på den ene finne, så lækker var den egentligt ikke, men trofæbilledet blev taget fra dens gode side.
Så var det ovre med
suderene, og da det begyndte at lysne rigtigt, kom der småskaller på pladsen. Jeg brugte
skallerne til at fiske efter
gedder. En lille levende
skalle, kan selv den mest kræsne mosegedde ikke stå for! Der var godt gang i
gedderne, og i løbet af formiddagen fik jeg 3
gedder på land. De var ikke store, alle fisk vejede omkring 2 kilo. Ind imellem
gedderne fik jeg et lidt anderledes hug på en
flådfisket levende
skalle. Hurtige rusk i linen, og en fisk som ikke fightede som en
gedde. En fin
aborre på 29 cm og 290 gram. I forhold til de
aborrer jeg før har fanget i mosen, må man sige at den var et monster.
En god overnatning med 3
sudere over 2 kilo, 3
gedder, en fin
aborre og en hel række af småskaller!