Den drilske tangspræl
Der skal ikke herske nogen tvivl om at 2021 har været et fabelagtigt fiskeår for mit vedkommende indtil nu, og nogle gange føles det faktisk også som om, at jeg lykkedes med det meste som jeg sætter mig for, men...
Min nemesis, fisken jeg ikke har kunnet fange i snart 2 sæsoner, nemlig
tangspræl. 😕
Tangspræl er om nogen fiskearten, som har drillet mig mest i min tid som dedikeret
artsfisker. Hvilket nok skyldes, at den er umådelig god til at gemme sig mellem tang og sten, og så det faktum, at det er relativt sjældent, at jeg i det hele taget har observeret fiskearten.
I nat var jeg igen igen, taget på et målrettet sats efter
tangspræl, og denne gang, lykkedes mig minsandten at finde en
tangspræl, som lå gemt i noget tang. Jeg placerede hurtigt mit lille stykke reje agnet på en str. 14 krog, og
tangsprællen huggede hurtigt efter rejen. Desværre havde den svært ved at få krogen ordentligt ind i munden, og derved kunne den heller ikke kroges. -Fisken svømmede videre ind mellem tang og forsvandt ud af syne. P**. 🤬
Jeg valgte at blive ved tangplanterne i området i tilfælde af at den skulle vise sig igen. Mens jeg ventede på at
tangsprællen skulle vise sig frem igen, skiftede jeg til en noget mindre
tanagokrog, således at jeg var sikker på at den kunne få krogen ordentligt ind i munden denne gang. Denne beslutning skulle vise sig at være en god beslutning, for efter ca. 5 minutter kom
tangsprællen frem igen. I de følgende 10-15 min. forsøgte jeg at fiske så tæt på
tangsprællens mund som muligt, men det var lettere sagt end gjort, da den konstant svømmede længere og længere ind mellem de mange tætte tangplanter. Til sidst, lykkedes det mig dog at få præsenteret mit lille stykke reje foran
tangsprællen og efter lidt betænkningstid, valgte den at spise rejen. Da det sidste af rejen agnet på
tanagokrogen, så ud til at være helt inde i munden på fisken, gav jeg et hurtigt
tilslag, og endelig kunne jeg få landet den længe ventet
tangspræl.
Yes! Langt om længe! -Mega fedt, endelig at kunne vinge
tangspræl af på mit
artsfisker CV. ✔ 💪 😁
Udover
tangsprællen, lykkedes det mig også at fange bl.a.
spættet kutling.