Fine rimter på flydende brød med Jørn ULFisk.com
Jeg havde i et stykke tid snakket om forskellige fiskearter og fiskespots med Jørn fra
www.ulfisk.com, og idag skulle vi fiske lidt sammen. Jørn fisker nærmest udelukkende med
UL grej, altså meget korte og lette stænger og hjul. En
rimte manglede Jørn at fange på
UL-stangen, så vi kørte sammen til Gudenåen ved Randers, for at se om vi kunne dappe nogle
rimter på flydende brød. Efter en kop morgenkaffe ved åen, og en hurtig gennemgang af grejet, gik vi sammen ned langs åen. Vi kastede små stykke af toastbrød og flute i vandet, og fulgte det nedstrøms, i håb om at nogle
rimter ville tage det i overfladen. På det første stræk var der ikke rigtigt held ved det, så vi gik opstrøms, og kastede lidt brød ud. Her så det bedre ud, og flere fisk tog det flydende brød. Jørn fiskede først til fiskene, og ret hurtigt var hans første
UL-rimte på land. En fin fisk på omkring den halve meter og 1½ kilo. Så var det min tur... vi fandt nogle flere spisende
rimter, og jeg fik med min lille
UL-stang kastet ud til fisken, som omgående indhalerede brødet fra overfladen. I
modhugget hoppede
rimten fri af vandet, plaskede to gange i overfladen, og fulgte så uden yderligere fight med til kanten.
Rimten er ikke den store fighter, men man får da lidt mere ud af dem, når der fiskes med let grej.
Vi så flere spisende fisk, og jeg fik da også endnu en
rimte senere på dagen. Under et udhængende træ spottede Jørn en stime
aborrer som jagede noget i overfladen. Vandet i Gudenåen var spritklart, så man kunne tydeligt se stimen af små
aborrer som stod i
skyggen under træet. En orm blev listet ind under træet, og med det sammen var der hug. En flot lille Gudenå-aborre. Jeg fangede i alt 3 - 4 af de små
aborrer. Ud over
rimter og
aborrer, fik jeg også en lille
løje på en
flådfisket
regnorm. En hyggelig tur til åen med Jørn...