Beskrivelse af turen:
Kasper og jeg havde aftalt at tage en tur til det vestjyske for at jage nye arter. Første stop gav intet, og næste stop var Stauning Havn. Her fiskede jeg tidligere på året efter
strømskalle men uden held, den var på ønskelisten igen i dag.
Vi lagde ud med at fiske i bunden af havnen, fordi der umiddelbart var forbud de andre steder.
Det gav hurtigt en
skalle til Kasper, indtil jeg påpegede, at nogle af
skallerne her i havnen havde helt blanke øjne. Så viste det sig at være en
rimte, og dem har jeg jagtet hele sommeren uden held, så jeg fik travlt. Heldigvis gav det hurtigt en
rimte, og så var både turens første fisk og nye art på plads.
Vi fiskede videre på pladsen for at få en
grundling. Det blev dog ikke til noget så vi gik længere ud i havnen og fandt et sted med fiskemuligheder. Samtidig var der masser af overfladeaktivitet, som Kasper mente måtte være
strømskaller. Jagten gik ind!
Det gav dog ikke rigtig noget udover nogle halvstore
aborrer. Jeg fiskede tæt på nogle siv, og her var masser af hug, men fiskene var hulens svære at kroge. Det lykkedes først efter tyve minutter, og så viste det sig at være en ret lille, helt almindelig, rødøjet
skalle.
Jeg fiskede videre og fik lidt hug omkring
strømskallerne, men de huggede ikke rigtigt. Efter noget tid lykkedes det dog at få kroget en fisk, og det var ganske rigtigt en
strømskalle. To ny arter!
Herefter havde jeg brudt koden, og i alt fik jeg fire eller fem
strømskaller, inden vi kørte mod shelteret.