Pigsmerling, hvidfinnet ferskvandulk, lille hundefisk, m.m.
En herlig og uforglemmelig weekend i fiskeriets tegn med fiskemakkeren Brian Kristensen, hvor vi fik fisket Danmark rundt, er nu overstået. Målsætningen var en
pigsmerling til Brian, og måske en ny pr.
pigsmerling til undertegnede. Når jeg kigger tilbage, må jeg bare konstatere, at vores fiskeri gik over al forventning.
Inden turen og under turen, var der en del arbejde med at få fat i relevante lodsejere, for derefter at nærstudere vandløb, søer, m.m. Først herefter, gik det egentligt fiskeri i gang.
Fredag eftermiddag startede med nogle saltvandsarter, og natten til lørdag fiskede vi grundigt efter
pigsmerlinger. Brian fik sin første
pigsmerling, og jeg fiskede målrettet efter eksemplarer i rekordstørrelse. Største
pigsmerling jeg fangede målte hele 8,4 cm, og er dermed ny potentiel dansk rekord. 💪😃
Næste nat, blev der satset på
hvidfinnet ferskvandsulke, og efter hvad der føles som et par timers fiskeri i mørket lykkedes det mig endelig at fange min første
hvidfinnet ferskvandsulk, som målte hele 9,4 cm, hvilket gør den til en potentiel ny dansk rekord. 💪💪😃
Da vi ca. kl. 1 søndag morgen begge havde fanget os et eksemplar af ferskvandsulk, var vi begge trætte, men vi var samtidig enige i, at vi ikke kunne ignorerer det faktum, at der af Jørn Nordahl var blevet fanget 3 stk. af fiskearten
lille hundefisk i vestjylland kort forinden, og derfor satte vi kursen direkte mod Oksbøl... Et par timers fiskeri og vandring i området ved
Ål Præstesø, var det ikke lykkedes os at finde noget tegn på liv i vandet, men så skete det vi havde håbet på, et lille område viste tegn på liv, og herfra havde vi ca. en times fiskeri, hvor vi begge fangede mange eksemplarer af
lille hundefisk. 💪💪💪😃
Indimellem al nattefiskeriet, lykkedes det mig også at fange
suder,
flire,
brasen til årets artsjagt.
Men hér slutter historien ikke...
For med fiskearterne
suder,
flire,
brasen,
hvidfinnet ferskvandsulk og
lille hundefisk, har jeg nået endnu en milepæl i mit
artsfiskeri, for nu jeg oppe at have fanget hele 71 forskellige fiskearter indenfor dansk farvand i dette kalender. Tænk lige over dét, 71 fiskearter er jo absurd mange. 😃 Måske jeg trænger til lidt velfortjent ferie. -Host, mener selvfølgelig fiskeferie... 😅