Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Diamantstør (Acipenser gueldenstaedtii)

Diamantstør (Acipenser gueldenstaedtii) diamantstørfiskeri, russisk stør, russisk stør
Diamantstør (Acipenser gueldenstaedtii) diamantstørfiskeri, russisk stør, russisk størDiamantstør (Acipenser gueldenstaedtii) diamantstørfiskeri, russisk stør, russisk størDiamantstør (Acipenser gueldenstaedtii) diamantstørfiskeri, russisk stør, russisk størDiamantstør (Acipenser gueldenstaedtii) diamantstørfiskeri, russisk stør, russisk stør

Kendetegn - Sådan kender du diamantstør

Diamantstør kendes på den langstrakte krop, den lange halefinne og de tydelige benplader langs sidelinjen og på ryggen. Diamantstøren har lange skægtråde foran munden, og en mund som kan skydes ud som et rør. Diamantstør har ingen tænder i munden.
Diamantstør går også under navnet russisk stør.

Diamantstørfiskeri - Hvordan fanger man diamantstør?

Det er meget udbredt at fiske efter diamantstør med det samme grej, som man fisker karper med. Altså kraftige lange stænger, store fastspolehjul, stangholdere med bidmeldere, boilies og pellets på et hairrig og forskellige former for forfodring. Ved denne type fiskeri passer stængerne sig selv i stangholderen, og man skal først koncentrere sig om fiskeriet, når en bidmelder hyler, og en diamantstør har kroget sig selv. Fiskeriet fungerer fint, og er især praktisk, hvis man fisker om natten, da man nemt kan tage sig en lur imens man fisker.
Men man kan fange diamantstør med langt mindre udstyr end det ovennævnte. I stedet for at bruge bidmeldere kan det nemlig være effektivt at kigge på stangspidsen, og give modhug i same sekund som støren tager agnen. Man skal bruge en kraftig stang med en blød top, et gennemløbsrig og agn i form af små stykker skalle, regnbueørred eller et bundt regnorm. Forfanget kastes ud, linen strammes op og bremsen sættes stramt, så man er klar til at give et godt modhug. Bremsen skal naturligvis indstilles sådan, at den krogede fisk kan tage udløb. Stangen sættes et sted, så den peger ca. 45 grader op i luften. Når støren suger agnen ind i munden bøjer stangspidsen. Modhugget skal falde omgående, så det er vigtigt at man holder øje med stangen hele tiden.
Put and take søerne har forskellige krav til det grej, som størerne må fanges med, om der skal bruges en afkrogningsmåtte, om fiskene må løftes på land, hvilken agn der må bruges osv.

Fiskepladser - Hvor fanges diamantstør?

Diamantstør sættes ud i mange danske put and take søer, sammen med andre størarter som eksempelvis belugastør og hvid stør. I put and take søerne må man fange størerne, men de skal altid genudsættes, der er altså tale om såkaldt catch and release fiskeri.

Spisefisk - Tilberedning af diamantstør

Diamantstør fanget i de danske put and take søer må ikke slagtes.

Hvor stor kan en diamantstør blive?

Den tungeste diamantstør indrapporteret på FiskeFoto vejer 38,2 kg. Den længste diamantstør indrapporteret på FiskeFoto er 152 cm. lang.

Fiskekalender - Hvornår fanges diamantstør?

Diamantstør kan fanges året rundt, men i vintermånederne er fiskeriet ofte sværere, da fiskene ikke spiser så meget, når vandet er koldt.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
236564751250 5

Danmarksrekord - Den officielle danske rekord for diamantstør

Put & take44,400 kg.

Hvad vejer en diamantstør ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af diamantstør med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Diamantstør på andre sprog

Engelsk:diamond sturgeon
Latin:Acipenser gueldenstaedtii
I Danmark kendes diamantstør også under navnet:
russisk stør.
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for diamantstør:

Der findes ingen mindstemål for diamantstør.
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for diamantstør:

Der findes ingen fredningstider for diamantstør.
Find alle fredningstider for danske fisk her


60 fangster af Diamantstør

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med diamantstør-fangster

Endnu en succesfuld tur til Kaldred Put and Take

Jeg ankom til Kaldred Put and Take sidst på eftermiddagen i lørdags, og jeg valgte ligesom sidst at fiske nærdistance lige for foden af skrænten. Efter en time smed jeg en stør i fighten, men ellers var der ikke meget aktivitet de første timer. Da solen begyndte at gå ned, kom der til gengæld godt i fiskene. Først blev det til et par diamantstører, og efter en meget hård fight kunne jeg lande den største af de hvide stører ”Dragon”, der vejede 22,5 kg. Herefter fulgte en flot hviluga på 17,0 kg og et par lækre sibiriske stører. Jeg sad og lyste på stangtoppene med pandelampen, så alle småhug kunne tydeligt ses. Det er dog en metode, der kræver en del koncentration, så kl. 23 opgav jeg fiskeriet og gik i seng. Jeg begyndte fiskeriet igen kl. 5.30, og jeg havde jst fisket et par minutter, da jeg havde dobbelthug. Det var dog kun den ene af fiskene, der blev kroget – en diamantstør. Da tacklerne var lagt ud igen, havde jeg igen dobbelthug med det samme. Også denne gang krogede jeg kun den ene fisk – en sibirisk stør. Næste fisk var ”dragon”, der endnu engang ville hilse på, og med 11 fisk på land indstillede jeg fiskeriet og brugte resten af morgenen med at hyggesnakke med søens andre fiskere.
Vis hele fangstrapporten

Tre størarter fra Poppelsøen i Ballerup

Efter en tur efter koi karper med Henrik Carl (https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/koi-karpe-fiskeri-i-den-silende-regn/2657) skulle der fiskes lidt stør i Poppelsøen. Efter koi karpe turen inviterede Henrik på aftensmad i hans kolonihavehus, og efter aftensmaden kørte vi sammen med hans to drenge til Poppelsøen i Ballerup. I Poppelsøen er der mange stør, så det er forholdsvist nemt at få en fisk på krogen, i forhold til mange andre størsøer. Henrik og hans drenge havde virkeligt styr på størfiskeriet, og de fangede langt flere fisk end jeg gjorde. På omkring 4 timer fik jeg 4 fisk på land, imens Henrik og drengene fik op omkring 10 fisk hver! Jeg fik både diamantstør, belugastør og hvid stør, så der var god spredning på arterne. Dog fik jeg ikke en sibirisk stør som jeg ellers mangler til min artsliste. Jeg overnattede ved Poppelsøen og næste morgen fiskede jeg endnu 4 timer. Jeg fik dog ikke rigtigt fiskeriet til at fungere om morgenen, og måtte nøjes med 3 stør.
Jeg fiskede for første gang med min nye Westin W3 PowerSturgeon stang, som med sin følsomme spids og hårde rygråd fungerede fantastisk til visuelt fiskeri efter stør. Ved visuelt fiskeri bruges der ikke en bidmelder, men man holder øje med om stangspidsen bøjer i stedet. Henrik har i øvrigt været med til at udvikle stangen sammen med Westin.
Tak for noget hyggeligt fiskeri
Vis hele fangstrapporten

Størfiskeri ved Lystfiskergården ved Roust

Jeg havde længe haft planer om at besøge Lystfiskergården ved Roust, og da Henrik Carl fortalte, at han på en smuttur til det jyske også gerne ville besøge søen, aftalte vi at vi skulle fiske der sammen.
Henrik og hans søn Mikkel startede fiskeriet lidt før mig, så da jeg ankom til søen, havde Henrik allerede haft 2 stør på land. Den ene var en af de nye hvilugaer, som er en krydsning imellem hvid stør og belugastør. Den anden var vist en diamantstør, så vidt jeg husker. Da jeg startede fiskeriet, var der også ret hurtigt nap på mine små levende regnbueørreder, som jeg fiskede på et gennemløbsrig. De små levende regnbueørreder kan købes ved søen. Det lykkedes mig dog ikke at kroge nogle fisk det første lange stykke tid, og først da vi flyttede plads, fik jeg min første stør i Roust. En meget lille diamantstør 3 - 4 kilo. Men en fisk var det. Ret hurtigt var der nap igen, endnu en diamantstør, dog med lidt mere størrelse på. Jeg endte med at fange i alt 4 diamantstør. Henrik fik også nogle diamantstøre, og Mikkel fik en flot sibirisk stør. Næste gang må jeg tage deres 43 kilos stør!
Vis hele fangstrapporten

Stor diamantstør fra Loch Nees i vestjylland

Weekenden stod i størens tegn. Det første stop var Herning Fiskepark, hvor jeg desværre ikke fik kontakt med størene. Derefter gik turen længere vestpå til Loch Nees Put & Take.

Jeg startede fiskeriet kl 18:30. Rigget var et simpelt gennemløbsrig bestående af en størrelse 1 Gamekatsu enkeltkrog, hvor jeg havde fjernet modhageren, 40 cm. 0.5 nylonline line, en swivel, et gennemløbsbly og så 2 meter 0.5 nylonline for at skåne størene imod min hovedline som var fletline. Agnen var 3 - 4 store regnorm.

Det første stykke tid skete der intet, men så skiftede jeg plads, så jeg kunne fiske på lidt dybere vand. Kort tid efter pladsskiftet var der nap... men jeg missede modhugget - pis! Men nu havde størene åbenbart fået smag for regnorm, for 5 minutter senere var der igen hug på det dybe vand, og modhugget faldt perfekt. Gode tunge og lange stør-udløb - fisken leverede virkeligt varen.

Imens fisken blev fightet med den ene arm, måtte afkrogningsmåtten pakkes ud med den anden. Jeg fik afkrogningsmåtten lagt i vandkanten og fik pjasket lidt vand på den med foden. Den fine diamantstør blev håndlandet, og lagt på afkrogningsmåtten. Fisk og afkrogningsmåtte blev vejet til 13,9 kilo minus 1,5 kilo afkrogningsmåtte altså 12,4 kilo stør! Ny personlig rekord for diamantstør.

Formiddagen efter måtte jeg igen prøve lykken i Loch Nees, formiddagsfiskeriet gav en enkelt diamantstør på 5.5 kilo / 94 cm. Denne stør blev også fanget på regnorm fisket på bunden.
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk