Beskrivelse af turen:
Efter en tur efter koi karper med Henrik Carl (
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/koi-karpe-fiskeri-i-den-silende-regn/2657) skulle der fiskes lidt stør i Poppelsøen. Efter koi karpe turen inviterede Henrik på aftensmad i hans kolonihavehus, og efter aftensmaden kørte vi sammen med hans to drenge til Poppelsøen i Ballerup. I Poppelsøen er der mange stør, så det er forholdsvist nemt at få en fisk på krogen, i forhold til mange andre størsøer. Henrik og hans drenge havde virkeligt styr på størfiskeriet, og de fangede langt flere fisk end jeg gjorde. På omkring 4 timer fik jeg 4 fisk på land, imens Henrik og drengene fik op omkring 10 fisk hver! Jeg fik både
diamantstør,
belugastør og
hvid stør, så der var god spredning på arterne.
Dog fik jeg ikke en
sibirisk stør som jeg ellers mangler til min artsliste. Jeg overnattede ved Poppelsøen og næste morgen fiskede jeg endnu 4 timer. Jeg fik dog ikke rigtigt fiskeriet til at fungere om morgenen, og måtte nøjes med 3 stør.
Jeg fiskede for første gang med min nye Westin W3 PowerSturgeon stang, som med sin følsomme spids og hårde rygråd fungerede fantastisk til visuelt fiskeri efter stør. Ved visuelt fiskeri bruges der ikke en
bidmelder, men man holder øje med om stangspidsen bøjer i stedet. Henrik har i øvrigt været med til at udvikle stangen sammen med Westin.
Tak for noget hyggeligt fiskeri