Kendetegn - Sådan kender du bitterling
Bitterling er en lille
højrygget fisk, som i kropsbygning kan minde om en lille
brasen eller
flire.
Bitterlingen bliver op til ca. 10 cm. lang.
Bitterlingen har en skinnende tyrkis stribe langs siden, især han
bitterlingen kan være meget fin og farvestrående.
Bitterlingens mund er meget lille. Hun
bitterlingen lægger æg igennem et langt rør, som kommer ud af bagenden af fisken. Røret bruges til at lægge æggene ind i levende muslinger, hvor de sætter sig fast og klækker.
Bitterlingfiskeri - Hvordan fanger man bitterling?
Bitterlingen kan være forholdsvist hugvillig, men da munden er lille, skal der bruges små kroge.
Bitterling er blevet fanget på størrelse 25
enkeltkroge, men endnu mindre kroge vil måske være en fordel. Krogen kan agnes med et lille stykke
regnorm, og monteres under
flåd eller på et bundrig.
Fiskepladser - Hvor fanges bitterling?
Bitterling hører ikke oprindeligt til i Danmark, og findes kun steder, hvor den er blevet udsat af mennesker. Derfor skal man kende et helt specifikt fiskespot, for at kunne fiske målrettet efter
bitterling.
Bitterlingen har været en populær arkvariefisk, og de udsatte fisk stammer formegentligt fra danske stueakvarier eller havedamme.
Spisefisk - Tilberedning af bitterling
Bitterlingen spises ikke i Danmark.