Suder, brasen, hork, aborre og gedde fra Skjern Bådehavn
Et listigt møde med den berygtede Pausefisker ved et for mig nyt vand - Skjern Bådehavn. Vi havde begge
hørt om fangster af
sudere i havnen, og Pausefiskeren havde tidligere fanget
gedder og
aborrer på pladsen. Jeg havde knapnok fået rigget den første stang til, før Finn havde hug. En mindre
gedde på ned-rigget. Så der var altså liv i vandet. Jeg fik sat en orm på min medestang, og
proppen blev kastet ud til åkanderne. Der var ret hurtigt nap... og ind kom en lille slimet
brasen. Spændende fisk - de kunne jo også være her i 5 kilos klassen.
Kort efter der igen bid, og minsandten om ikke det var en
suder. En mindre fisk på 400 - 500 gram, men fedt med endnu en art fra pladsen. Der kom også
hork,
aborre og
gedde på land, så der var altså lidt af hvert at komme efter. Finn fik vist 5 små
gedder, faktisk meget små
pindgedder, uden at fornærme nogen.
Ud over
gedderne fik han også en del
aborrer. Turen sluttede af med at jeg ikke kunne finde mine bilnøgler. De sidste to timer inden jeg gik i seng, brugte jeg på at lede efter dem, men uden held. Da det blev lyst om morgenen ledte jeg videre, og til sidst fandt jeg dem i et sammenfoldet stolesæde i min fisketaske!...