Beskrivelse af turen:
Jeg havde længe haft planer om at besøge Lystfiskergården ved Roust, og da Henrik Carl fortalte, at han på en smuttur til det jyske også gerne ville besøge søen, aftalte vi at vi skulle fiske der sammen.
Henrik og hans søn Mikkel startede fiskeriet lidt før mig, så da jeg ankom til søen, havde Henrik allerede haft 2 stør på land. Den ene var en af de nye hvilugaer, som er en krydsning imellem
hvid stør og
belugastør. Den anden var vist en
diamantstør, så vidt jeg husker. Da jeg startede fiskeriet, var der også ret hurtigt nap på mine små levende
regnbueørreder, som jeg fiskede på et gennemløbsrig. De små levende
regnbueørreder kan købes ved søen. Det lykkedes mig dog ikke at kroge nogle fisk det første lange stykke tid, og først da vi flyttede plads, fik jeg min første stør i Roust. En meget lille
diamantstør 3 - 4 kilo. Men en fisk var det. Ret hurtigt var der nap igen, endnu en
diamantstør, dog med lidt mere størrelse på. Jeg endte med at fange i alt 4
diamantstør. Henrik fik også nogle
diamantstøre, og Mikkel fik en flot
sibirisk stør. Næste gang må jeg tage deres 43 kilos stør!