Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Fine rimter på flydende brød med Jørn ULFisk.com


Beskrivelse af turen:
Jeg havde i et stykke tid snakket om forskellige fiskearter og fiskespots med Jørn fra www.ulfisk.com, og idag skulle vi fiske lidt sammen. Jørn fisker nærmest udelukkende med UL grej, altså meget korte og lette stænger og hjul. En rimte manglede Jørn at fange på UL-stangen, så vi kørte sammen til Gudenåen ved Randers, for at se om vi kunne dappe nogle rimter på flydende brød. Efter en kop morgenkaffe ved åen, og en hurtig gennemgang af grejet, gik vi sammen ned langs åen. Vi kastede små stykke af toastbrød og flute i vandet, og fulgte det nedstrøms, i håb om at nogle rimter ville tage det i overfladen. På det første stræk var der ikke rigtigt held ved det, så vi gik opstrøms, og kastede lidt brød ud. Her så det bedre ud, og flere fisk tog det flydende brød. Jørn fiskede først til fiskene, og ret hurtigt var hans første UL-rimte på land. En fin fisk på omkring den halve meter og 1½ kilo. Så var det min tur... vi fandt nogle flere spisende rimter, og jeg fik med min lille UL-stang kastet ud til fisken, som omgående indhalerede brødet fra overfladen. I modhugget hoppede rimten fri af vandet, plaskede to gange i overfladen, og fulgte så uden yderligere fight med til kanten. Rimten er ikke den store fighter, men man får da lidt mere ud af dem, når der fiskes med let grej. Vi så flere spisende fisk, og jeg fik da også endnu en rimte senere på dagen. Under et udhængende træ spottede Jørn en stime aborrer som jagede noget i overfladen. Vandet i Gudenåen var spritklart, så man kunne tydeligt se stimen af små aborrer som stod i skyggen under træet. En orm blev listet ind under træet, og med det sammen var der hug. En flot lille Gudenå-aborre. Jeg fangede i alt 3 - 4 af de små aborrer. Ud over rimter og aborrer, fik jeg også en lille løje på en flådfisket regnorm. En hyggelig tur til åen med Jørn...

Fangster fra denne rapport

Rimte (Leuciscus idus) Fanget ved medefiskeri. En fin rimte fra Gudenåen. Østjylland, Gudenåen ved Randers (Å / bæk) rimtefiskeri, brød

Rimte (Leuciscus idus)

Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - med flydende toastbrød på enkeltkrog
Fangst tidspunkt formiddag
Vægt:
1,42 kg.
Længde:
48 cm.
Konditionsfaktor:
1,28
En fin rimte fra Gudenåen.
første
2018
Årets første rimte på FiskeFoto 2018
Michael Knudsen (tirsdag d. 17. juli 2018 23:06:33)
Jeg er misundelig! Jeg må en tur forbi åen, inden ferien slutter. (:
Kasper Strube (onsdag d. 18. juli 2018 04:29:32)
Ja, der er i hvert tilfælde gode chancer for en rimte nu her
Løje (Alburnus alburnus) Fanget ved medefiskeri.  Østjylland, Gudenåen ved Randers (Å / bæk) løjefiskeri, prop, regnorm, agnfisk

Løje (Alburnus alburnus)

Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - med regnormenkeltkrog
Fangst tidspunkt formiddag
første
2018
Årets første løje på FiskeFoto 2018
Aborre (Perca fluviatilis) Fanget ved medefiskeri. En flot lille aborre. Østjylland, Gudenåen ved Randers (Å / bæk) aborrefiskeri, striber, rygfinne, regnorm, majs, spinner

Aborre (Perca fluviatilis)

Fanget ved medefiskeri på bobleflåd - med regnormenkeltkrog
Fangst tidspunkt middag
En flot lille aborre.

Stemningsbilleder

Jørn fra www.ulfisk.com med en super flot rimte fra Gudenåen ved Randers.
Jørn fra www.ulfisk.com med en super flot rimte fra Gudenåen ved Randers.
Under de udhængende træer stod en hel stime af små aborrer. Man kunne lige liste en UL-stang der ind. :)
Under de udhængende træer stod en hel stime af små aborrer. Man kunne lige liste en UL-stang der ind.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk