Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Havørred (Salmo trutta forma trutta)

Havørred (Salmo trutta forma trutta) havørredfiskeri, blink, tobis, flue, overspringer, grønlænder, nedfaldsfisk, blankfisk, HØ, sølvtøj
Havørred (Salmo trutta forma trutta) havørredfiskeri, blink, tobis, flue, overspringer, grønlænder, nedfaldsfisk, blankfisk, HØ, sølvtøjHavørred (Salmo trutta forma trutta) havørredfiskeri, blink, tobis, flue, overspringer, grønlænder, nedfaldsfisk, blankfisk, HØ, sølvtøjHavørred (Salmo trutta forma trutta) havørredfiskeri, blink, tobis, flue, overspringer, grønlænder, nedfaldsfisk, blankfisk, HØ, sølvtøjHavørred (Salmo trutta forma trutta) havørredfiskeri, blink, tobis, flue, overspringer, grønlænder, nedfaldsfisk, blankfisk, HØ, sølvtøj

Kendetegn - Sådan kender du havørred

Havørreden er normalt sølvblank med sorte prikker, blanke havørreder kaldes for blankfisk. Når havørreden skal gyde, skifter den dog farve, og bliver brun-gul eller meget mørk, det er havørredens gydedragt. Når havørreden er i gydedragt, minder den en del om en bækørred, reelt er der også tale om samme art, dog i en anden form. Når havørreden er i gydedragt, siger man at det er en farvet fisk. Den farvede fisk har ligesom blankfisken sorte prikker.
Havørred og laks ligner hinanden meget, men der er nogle kendetegn, der kan hjælpe at bestemme hvilken art man har fanget. Hos ældre eksemplarer af havørreder er bagkanten af halefinnen lige, hvor den hos laks er v-formet. Som regel er der få pletter under sidelinjen på en laks, på en havørred er der som regel mange. Laksen har en smallere halerod end havørreden. Man siger at det er nemmere, at bære en laks med et greb om haleroden, end at bære en havørred på samme måde.

Havørredfiskeri - Hvordan fanger man havørred?

Havørreder kan fanges på kunstig agn som blink, kystwoblere, spinnere og fluer - men også på naturlig agn som regnorm, børsteorm, sandorm eller rejer.
Det er meget udbredt at fiske efter havørreder med blink. Iblandt de klassiske havørredblink kan nævnes Stripper, Boss, Hansen Fight, Brøndum, Möre Silda og Abu Toby. Når man fisker med blink efter havørreder, kan det give pote at lave spinnestop, hvor blinket får lov at dale ned igennem vandet et kort øjeblik, hvorefter indspinningen genoptages. I samme afdeling findes kystwoblerne og spinneren. Et kendetegn for kystwoblere er, at de som regel ikke har en ske. Spinneren bruges mest til fiskeri efter havørred i åerne.
Fluefiskeri efter havørreder er verden for sig selv, og der findes utroligt mange forskellige fluer til dette formål. Mange binder deres egne fluer, men butikkerne har også et stort udvalg af gode fluer. Fluer til havørreder har navne som Kobberbassen, Pattegrisen, Polar Magnus, Juletræet og Red Tag. Fluerne fiskes på en speciel fluestang, med dertilhørende fluehjul, flueline og forfang. Fluerne kan også bruges som ophængere foran et blink eller en kystwobler, eller de kan fiskes med et bombarda flåd. Fluerne imiterer fisk, børsteorm, tanglopper, rejer og andre smådyr.
I åerne er fiskeri efter havørreder med regnorm, rejer og spinner udbredt. Skalrejer eller regnorm fiskes tæt på bunden under et flåd. Bemærk at det i nogle åer og vandløb, ikke er tilladt at fiske med rejer.

Fiskepladser - Hvor fanges havørred?

Som navnet antyder lever havørreder i havet, dog trækker de op i åer og vandløb, når de skal gyde. Ved kysten holder havørrederne af områder med varieret bund i form af tangbælter og sten. I åen skal havørreden findes i de dybe huller og sving.

Spisefisk - Tilberedning af havørred

Havørred er en god og jt værdsat spisefisk. Den kan tilberedes på en lang række måder, koldrøget, varmrøget, gravad, dampet eller stegt som steaks. Ørreder er nemme at filetere. Se guiden til filetering af havørred her: http://fiskefoto.dk/fotogalleri-artikel/guide-til-filetering-af-sej-moerksej-fjaesing-aborre-havoerred-rengbueoerred-makrel/57

Hvor stor kan en havørred blive?

Den tungeste havørred indrapporteret på FiskeFoto vejer 6,4 kg. Den officielle danske lystfiskerrekord for havørred er 15,155 kg. Den længste havørred indrapporteret på FiskeFoto er 88 cm. lang. Den officielle danske lystfiskerrekord målt i længde er for havørred 97 cm.

Fiskekalender - Hvornår fanges havørred?

Havørreder kan fanges året rundt, men fiskeriet er særligt godt i efteråret.
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
32161914815111725135

Danmarksrekord - De officielle danske rekorder for havørred

(Ferskvand) 2 kg line5,810 kg.
(Ferskvand) 4 kg line7,700 kg.
(Ferskvand) 6 kg line11,650 kg.
(Ferskvand) 8 kg line 11,700 kg.
(Ferskvand) 10 kg line0,955 kg.
(Ferskvand) Fluefanget12,700 kg.
(Ferskvand) Dansk rekord14,400 kg.
(Saltvand) 2 kg line5,200 kg.
(Saltvand) 4 kg line12,100 kg.
(Saltvand) 6 kg line12,450 kg.
(Saltvand) 8 kg line9,000 kg.
(Saltvand) 10 kg line13,740 kg.
(Saltvand) Fluefanget9,000 kg.
(Saltvand) Længderekord97,0 cm.
(Saltvand) Dansk rekord15,155 kg.

Hvad vejer en havørred ud fra dens længde?


Find svaret med denne funktion

Sammenlign billeder af havørred med billeder af en anden fiskeart

Vælg en fiskeart på listen:

Havørred på andre sprog

Engelsk:seatrout
Tysk:Meerforelle
Norsk:sjøørret
Svensk:havsöring
Latin:Salmo trutta forma trutta
I Danmark kendes havørred også under navnene:
HØ og sølvtøj.
Find de udenlandske navne på andre arter her

Mindstemål for havørred:

Havørred: 40 cm. (I saltvand) (Alle farvande)
Havørred: 40 cm. (I ferskvand)
Find alle mindstemål for danske fisk her

Fredningstider for havørred:

Havørred: 16. november - 29. februar (I ferskvand)
Havørred: 16. november - 15. januar (I saltvand) (Fisk i yngledragt. I fredningsperioden må du kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem. Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt genudsættes. )
Havørred: 16. september - 29. februar (I saltvand) (Vadehavet (alle). Farvandet omkring Bornholm (i yngledragt))
Havørred: 1. januar - 1. januar (I saltvand) ( Ringkøbing, Nissum og Stadil Fjorde samt Von Å)
Havørred: 16. september - 29. februar (I ferskvand) (Farvede fisk i bornholmske vandløb.)
Find alle fredningstider for danske fisk her


150 fangster af Havørred

Vis flere


Udvalgte fangstrapporter med havørred-fangster

Makrel tur endte i overraskelse.

Super fin aftentur med mine 2 piger, de fik Hornfisk og en masse små Torsk, så var lykken gjort.

Pludselig imens jeg hiver ind bliver linen meget stram, tænker bundbid øv.

Så begynder det at hive kraftigt, tænker Makrel, så hiver det temmelig kraftigt, ok ja hvad har jeg mon fået på - fisken nærmet sig overfladen og kunne spotte noget stort sølvblankt flashe HAVØRRED råbte jeg til den store af mine piger, hent nettet. Ud det blev foldet, imens jeg holdte fisken i overfladen, bum kraftig udløb til siden, nervepirrende få ro på den igen i overfladen. Den store af mine piger to stangen og holdte den i overfladen, imens jeg overtog nettet, øv en Makrel forfangskrog satte sig, kunne ikke nette den, men med besvær lykkedes det endelig!

Op kom en stor løsskællet havørred endelig til foto og en jublende Far i ekstase og adrenalinen pumpet kunne endelig få taget billede med sin drømmefisk.
Vis hele fangstrapporten

Årets sidste fisketur

Min kollega og jeg tog en tur til Mariager Fjord med hans drenge for at se, om der skulle være havørreder, der ville lege.

Vi prøvede forskellige steder uden held med andet end kolde tæer. Til sidst kom vi til stedet ved saltværket, hvor der ikke var andre. Om ikke andet kunne vi nok få lunet tæerne.

Heldigvis opdagede vi hurtigt en del aktivitet i overfladen, og kort efter havde jeg et hug, hvor fisken blev kroget, og efter en kort fight på min lette syvfodsstang blev den behændigt nettet af den ældste af drengene. Det var en lille havørred på 25-30 cm, som fik friheden tilbage efter at stå model.

Kort efter fik jeg endnu en fisk i samme størrelse og lidt senere en ret lille ørred, som tilmed havde røde prikker.

Dagens jdepunkt var, da den mindste af drengene fik sin første havørred over målet.

Til slut gik jeg hen i det varme vand og fik varmen, og så sluttede vi af med varm suppe henne ved bilerne.
Vis hele fangstrapporten

Kystmusik på horn og bremse

Klokken ti på kontoret mandag morgen: "Vil du med til yderkysten efter arbejde?" - jo, det kunne jeg godt overtales til.

Vi mødtes på fiskepladsen omkring klokken fem. Undertegnede, to kolleger, og den enes to drenge.

En kollega var kommet tidligt og gik med spinnestangen og havde hurtigt hug: En and var dykket efter hans blink og fik kroget sig i foden. Efter en masse besvær, hvor den flere gange tog line fra, fik vi den endelig afkroget. Dagens mest kuriøse fangst var på plads.

Drengene var hurtigt i vandet og havde hurtigt bid. En hornfisk på land efter minutters fiskeri. Alle havde masser af bid men det var svært at få kroget dem. Ti minutter senere var endnu en hornfisk noteret til drengene, og min kollega landede en sej på spinnestangen.

Der var rigtig godt med hug, og efter en halv time havde alle haft fisk på land, med undtagelse af min kollega med fluestangen. Herefter døde det noget ud en times tid.

Vi gik sydpå og fiskede bag en pynt, og herefter kom der godt gang i fiskeriet igen. Jeg fik en udmærket hornfisk (ca. 69 cm), og drengene fik en lidt mindre og en på 71 cm. Vi så også en stor havørred omkring 60cm springe ud af vandet, men den var for langt væk til at fiske efter.

Til sidst var vi kun to tilbage, og min kollega gik op for at pakke spinnestangen, og jeg tog et sidste kast. Jeg havde rigget om til blink med enkeltkrog og besluttede mig for at tage et kast langs kysten. Det gav et hug og et til, og pludselig sad fisken der, som skulle vise sig at være PR i havørred.

Ved første øjekast troede jeg, at det var en sild, men da jeg fik fat i den kunne jeg se, at det var en havørred, der var fint kroget i overlæben. Ny PR: Jeg har aldrig fanget så lille en havørred. (:
Vis hele fangstrapporten

Ude med UL stangen

Vejret var perfekt til, at få luftet UL stangen. Fandt regnbueørreder samme sted som sidst jeg var der, men heller ikke denne gang ville de noget. Gik et stykke videre hvor jeg fik en havørred i gydedragt på omkring 45 cm. Den kom retur så den kunne gøre det den var klar til. Fik yderligere en havørred under mål. En dejlig dag i totalt skønt vejr.
Vis hele fangstrapporten

Fiskeweekend på Als

Var til den årlige fiskeweekend på Als arrangeret af sportsfiskerforeningen Als.
Weekenden bød på varierende vind- og temperaturforhold og også lidt varierede fangster.
Det blev dog ikke til de helt vilde fangster måske fordi vandtemperaturerne stadig var meget lave; nogle steder helt nede omkring 2 grader.
På førstedagen blev det til en enkelt tynd havørred, som dog var fint rød i kødet samt en enkelt torsk. På anden dagen fik jeg en stor skrubbe på 39 cm og 635 gram som rakte til førstepladsen i kategorien andre fisk. Fik også to undermålere (havørreder). Søndag var vejret næsten helt sommerligt og vejret var næsten for godt til fiskeri. Det blev dog også til to undermålere denne dag.
Alt i alt en god forlænget weekend med mange gode oplevelser og rigtig meget fiskeri.
Vis hele fangstrapporten

Årets første havørred tur

Onsdag skulle blive den første havørred tur med min faste havørred kammerat.
Jeg landede ved min kammerat i køge klokken 2230, for at kunne sove hos ham så vi kunne være på plads nede på Stevns inden solen stod op. vækkeuret ringede klokken 0430 og vi drop afsted med morgenkaffen i hånden.
0515 var vi på plads og der skulle ikke gå længe før vi så de første fisk i overfladen.
jeg fiskede vanen tro med en 2-bissen og mens jeg stod i min egen lille verden og så på min line i landet, så jeg en fisk vende 15 meter foran mig, jeg lavede et spinstop og bang, så sad den der. den gik først i rigtig panik da den kom længere ind og gik fri af vandet 2 gange inden den blev nettet. flot havørred på 2,5 kg.
igennem dagen så vi massere af fisk men de var ikke i stødet, jeg endte med at fange endnu en lille en på lidt over 40 cm, som fik sin frihed igen.
Vis hele fangstrapporten

Havørred, brasen og rudskalle fra Horsens Nørrestrand

En fisketur med Søren. Da vejret var for blæsende til en tur i Sørens båd, besluttede vi os for at fiske ved Nørrestrand i Horsens. Vi fangede hurtigt et par rudskaller på regnorm og prop, så der var da lidt liv i vandet. Der gik ikke så længe, før der var lidt mere end bare ruskalle for enden af min line. Efter en lille fight kunne vi nette en havørred på 43 cm. Fisken blev gokket, og lagt på køl i vandkanten. Lidt senere var der igen bud efter min flådfiskede regnorm, var det endnu en havørred? Nej denne gang var det en rigtig snotplade, en slimet brasen på omkring 1 kilo... Søren fik også et par brasener.
Vis hele fangstrapporten

Specielle arter og storørred fra Djursland

Dagens tredje fiskeplads var nået, her plejer man at kunne fange pighvarrer og slethvarrer, så fiskemetoden var hele og halve tobis, fisket aktivt hen over bunden 30 cm. efter en lille kastepirk. I første kast var det fisk, små hurtige nap - skrubbe! Men desværre kun en lille en af slagsen. I andet kast var det igen fisk, der var lidt mere liv for enden, og årets første giftfisk kunne landes - en fjæsing. Tredje kast - bundbid... jeg hev og flåede i linen, og til sidst løsnede mit forfang sig. Da jeg fik det ind, vred og snoede en lille fisk sig op omkring linen, en ål? Nej en art som jeg ikke har set i mange mange år, en tangspræl. Fisken var tydeligvis fejlkroget, og indvoldene hang ud af bugen på den, derfor valgte jeg at aflive den. Det er en art jeg MEGET gerne ville fange på mere sportslig vis, det tæller naturligvis ingen steder, når den er fejlkroget. Efter de tre første kast var mit held brugt op for en stund... Der gik noget tid, før der igen var bud efter den bundfiskede tobis. Nap nap, og så et modhug, men fisken forsvandt, næste gang der var nap, prøvede jeg at give fisken fri line, og den svømmede og svømmede, og da jeg gav modhug - ingen fisk! Hmm... til sidst fik jeg dog kroget en af de drilske fisk, og ind kom til min overraskelse en grå knurhane, rigtig fin art at få direkte fra kysten! De drilske nap kom måske fra en hel flok knurhaner? Jeg fiskede videre, og et underligt hug kom igen, jeg gav fisken fri line, lod den svømme lidt, og gav så modhug... denne gang var den helt gal! Selvom at min bremse stod ret stramt, tog fisken line, mere og mere og mere... Hvad kunne det være? En torsk, kæmpe knurhane, pighvarre eller havørred? Havørred var det sgu! En rigtig velfightende og stor havørred. Nettet var ikke lige pakket ud, og lå et stykke fra hvor jeg stod, så jeg måtte bakke op på stranden, imens jeg holde styr på fisken, og der kunne jeg lige få fat i nettet, og få det foldet ud. Jeg havde fisken på netkanten flere gange, men hvert gang stak den af i lange udløb, til sidst lykkedes det dog. En fantastisk havørred på 3,718 kilo og 68 cm. Min tidligere PR. var omkring 1 kilo, så det var jo noget af en forøgelse... sådan en får jeg aldrig igen!
Vis hele fangstrapporten

Lidt lækkert sølvtøj

Det var efterhånden blevet et par år siden Ole og jeg sidst havde fisket sammen, men en dag sms´ede Ole til mig om vi ikke skulle ud en tur sammen igen. Jeg var på det tidspunkt i Polen bl.a. for at kigge lidt på fiskevande til fremtidige fisketure.. Så Ole og jeg blev enige om at når jeg et par dage senere kom tilbage til Danmark igen, skulle vi tage på fisketur sammen. Den efterfølgende lørdag tog vi afsted til et af vore gamle favorit steder i Horsens fjord. Under køreturen derud var der tid til at snakke lidt om gamle dage og mindes de gode fisketure vi har haft sammen, men da vi kom frem til fjorden, var det som det plejede. Al fokus blev rettet ind på fiskeriet, og alle de gamle hotspots blev fisket grundigt af. Efter en lille times fiskeri fik jeg et hårdt hug langt ude i kastet, og en smuk sølvblank havørred kastede sig rundt i bølgerne. Efter små 5 minutters fight, kom den på land. Ikke den største havørred jeg har fanget, men uden tvivl den smukkeste.
Vis hele fangstrapporten
Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk