Ej, nu stopper du, Kasper! (:
Efter en del overvejelser endte jeg forleden med at køre til Randers for at fiske i bassinet inde ved Kornkajen. Da jeg kom frem, kunne jeg konstatere, at der var is over det hele. Ikke meget, men tilstrækkeligt til at forhindre mig i at fiske.
Jeg fandt et sted, hvor der var isfrit, og på vejen derhen så jeg en kæmpe stime af hundestejler, der svømmede rundt lige under isen, så jeg havde en vis forventning om
aborre. Jeg forsøgte mig med lidt forskellige gummidyr men alle uden held. Ikke det mindste nøk blev det til.
Efter en times tid gav jeg op, pakkede sammen, og besluttede mig for at køre til T-broen ved Uggerhuse for at prøve lykken. Ingen fisk. Efter en time havde jeg fået nok af frisk luft og kørte slukøret hjem.
I dag havde jeg igen mulighed for at komme ud, og det skulle prøves. Da jeg gik mod bilen, begyndte det at sne lidt. Pyt. Jeg kørte mod en ukendt plads, og da jeg var 5 km væk, var det nærmest regulær snestorm. Da jeg kom frem, så jeg et skilt. Fiskeri fra molen forbudt. Suk.
Måske kan du fange nogle
aborrer til mig, som jeg kan holde i et akvarium derhjemme. Så kan jeg da fiske deri. (: