Rimte (Leuciscus idus)
Fanget ved medefiskeri på brød på enkeltkrog - Toastbrød på str. 6 krog
Fangst tidspunkt formiddag
7. eller 8. gang brødet skulle sendes med strømmen ind mod området, hvor Kasper før har kroget fine fisk, kom Pausefiskeren til at dyppe toastbrødet i overfladen inden kastet. Brødet sugede vand, hvilket resulterede i, at det drev 5-10 cm nede i vandsøjlen. Pausefiskeren var lige ved at spole det mislykkede forsøg ind igen - men lod alligevel brødet glide med strømmen - og forventede, at det ville falde hurtigt af. Da brødet nærmede sig rødderne fra et træ, der stod helt ude i vandkanten, var der pludselig en skinnende bevægelse i vandet - ude fra åen og ind mod rødderne - og toastbrødet! I et fantastisk splitsekond kan Pausefiskeren i sine polaroidbriller se brødet forsvinde og en bred fisk vende ind mod rødderne! Kasper opfordrede til
modhug - og Pausefiskeren gjorde sit ypperste. Den 1,65 meter korte Beastmaster-
UL-stang krummede sig sammen - og et gyldent piskeris hvirvlede vandoverfladen op!
Rimten tog ingen
udløb, men den stod godt imod forsøget på at fighte den hen mod kanoen. 4-5 gange stoppede den op og legede piskeris! Skummende fryd!
Denne
rimte blev genudsat.