Beskrivelse af turen:
Søren og jeg skulle se om der stadigt var mange karper i en lokal karpedam. Sidste år fiskede vi i dammen, og fangede hurtigt en del karper ved ændernes foderautomat. Se rapporten her:
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/karper-paa-andemad/1384
Søren lavede en dej af mel og andefoder, og jeg fiskede med majs. Der var mange mindre karper og karpe-hybrider ved foderautomaten. Fiskene gik på lavt vand, så ofte kunne vi se karpernes haler, når de stod på hovedet og spiste. På under 2 timer fangede vi tilsammen 14 fisk. 3 - 4 fisk lignede rigtige skælkarper med store skægtråde, men resten var formegentligt en form for
hybrider.
Hybriderne havde meget små skægtråde, og havde generelt en lysere farve samt en anden hovedform. Vi har ikke fanget
skaller eller
rudskaller i dammen før, men måske er der en bestand af
karusser, som har ynglet sammen med skælkarperne.
Det var næsten for nemt at fange karperne ved foderautomaten, og der var ikke så god plads til at fighte dem. Så vi forsøgte at fange nogle karper et andet sted i søen, hvor der var bedre plads. Vi så karper hoppe og masser af bobler, men det lykkedes os ikke at få nogle karper på krogen på det åbne vand. Søren fangede dog et par små
aborrer på
regnorm.