Beskrivelse af turen:
De sidste
børsteorm fra påskens fiskeri skulle bruges, så jeg tog en ekstra fridag, og kørte til Djursland. Ud over orm havde jeg også nogle frosne tobis med mig, der kunne jo være en
rovplade, i form af en
pighvarre eller
slethvarre på pladsen.
To stænger blev rigget til med bundforfang og agnet med
børsteorme, imens jeg fiskede med en halv tobis på min tredje stang. Rigget til tobisen bestod af en
kastepirk, efterfulgt af 40 cm. line, og derefter en
trekrog med tobisen. Dette forfang fiskede jeg aktivt, imens de to ormestænger fik lov at stå og fiske selv. Der var hurtigt bud efter ormene.
Skrubber over og under
mindstemålet kom ind i jævnt tempo. Fra 13 - 17 blev det til 21
skrubber. Hvor ca. 10 var over målet, alle fisk pånær en enkelt blev dog genudsat, da de var ret tynde de fleste af dem. Tobisstangen kastede ingen
rovplader af sig, men det blev til 2
skrubber, den ene var en fin fisk på 34 cm. det var dagens største fisk.
En dejlig 3. påskedag på Djursland.