Beskrivelse af turen:
Den 24. december skulle bruges på andet end julehygge! En tur i Den Gamle Mose med en spand levende
skaller og lidt frosne som backup. Jeg overnattede i en hytte i mosen, så jeg kunne fiske fra morgenstunden. Efter en halv times fiskeri kom det første
geddehug, en fin
gedde på omkring 2½ kilo og 70 cm. Efter den første fisk var der en lille pause i huggene, men pludseligt var der hug på både den ene og den anden stang. Først kom en fin og velfightende
gedde på 80 cm. ind, og derefter en lidt mindre med rigtig fed
gedde på ca. 70 cm. Fiskene blev fotograferet sammen på
afkrogningsmåtten. Senere på dagen fik jeg endnu 2
gedder. En på ca. 70 og en mindre. I alt 5 fine mose-jule-gedder fra Den Gamle Mose. Glædelig jul!