Beskrivelse af turen:
Gårsdagens fangst af årets første karpe (
https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/aarets-foerste-karpe-2017-en-lille-skaelkarpe/2548) havde givet lidt blod på tanden til mere karpefiskeri. Turen gik i dag til en sø ved Århus, hvor jeg før har fanget mange spejlkarper, sølvkarusser samt lidt
sudere,
aborrer,
båndgrundlinger og
regnbueørreder. Søen huser også guldrimter.
Jeg mødtes med Gustav ved søen kl. 16:30. Der blev
forfodret med rasp, vanillesukker og majs og to stænger med
penneflåd blev rigget til. Der skete ikke så meget i søen, da det blæse kraftigt, var det svært at spotte karperne, og kun en enkelt springende karpe, gav håb til to forfrosne fiskere... ved 19:30 tiden kom der er par smånap, men fisken blev ikke siddende.
Gustav tog hjem ved 20 tiden, men jeg fiskede lidt videre. 20 minutter senere så jeg en rød
skygge i vandet - guldrimten! Og kort efter rejse
penneflådet sig,
modhugget faldt og fisken var kroget! Det var desværre ikke en guldrimte jeg fik ind, men en mindre sølvkarusse eller muligvis en karpe/sølvkarusse
hybrid.
Hybriderne er meget almindelige i denne sø. Ikke en guldrimte, men fisk var det da, årets første sølvkarusse.