Beskrivelse af turen:
Den årlige medetur med Pausefiskeren gik til den lokale karpesø, hvor der også kan gemme sig
sudere og fine
aborrer. Vejrudsigten havde lovet masser af vand, så vi var forberedt med telte og presenninger til nattens overnatning. Heldet var dog med os, og vi slap med nogle få dråber vand i løbet af aftenen.
Jeg startede hårdt ud med at fange to
sudere kort efter ankomst, imens Finn sloges med søens mange små
skaller. Lidt senere fik Finn også krogen i en
suder, som måske var den samme, som jeg havde fanget først på dagen. Ud over fiskeri stod den også på hygge med god aftensmad i form af hareryg og morgenmaden var også i orden, da Pausefiskeren piskede en omelet med alt tilbehør sammen. En enkelt øl og en død tante fandt også vej til de tørre halse.