Beskrivelse af turen:
Fredag morgen skulle jeg mødes med Finn Pausefiskeren ved Ringkøbing Fjord. Målet var denne gang den
sortstribede rovfisk -
aborren! Pausefiskeren stod for morgenmaden som vi spiste sammen, inden de
lange gummistøvler, badering og
UL grej blev fundet frem. En lille morgen Zacapa skulle også til, inden fiskeriet kunne starte. Jeg fiskede med et texas-rig, imens Finn brugte det nymoderne The Ned Rig. The Ned Rig minder om en klassisk jigg, med et tungt hoved med fastmonteret krog. Men gummikroppen er anderledes. En kort stump gummi som
flyder, således at jiggen står lodret op fra bunden, når den ligger stille. Når jiggen fiskes i små nyk hen over bunden, ligner den en lille fisk som spiser fra bunden - et let bytte for en
aborre! Efter få minutters fiskeri fik Finn et godt hug, en stor
aborre lidt under kiloet, som blev ny PR. for ham. Generelt var der mange små
aborrer. Jeg fik mange
aborrer på det gode gamle Texas-Rig, men Finn fik flere og større fisk på Ned Rigget. Senere på formiddagen fik Finn endnu en storaborre, denne gang en fisk lige over kiloet, en fantastisk flot
aborre! Desuden fik Finn også en
gedde, som han var heldig at få i
ringen, selvom at Ned Rigget blev fisket uden
stålforfang. Ved middagstid blev de to
flyderinge sejlet i land, og turen gik videre til Bork Havn, hvor vi fik os en solid middag på den lokale grill, og fiskede lidt efter
aborrer (Se rapport:
http://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/aborre-fra-bork-havn-paa-ned-rig/2399 ). Efter fiskeriet i Bork og efterfølgende i Sydlige Parallelkanal ved Skjern Å, takkede Finn tak for denne gang, og vendte hjem til Ringkøbing. Jeg havde dog ikke fået nok, og vendte tilbage til vores første fiskeplads i Ringkøbing Fjord. Denne gang fiskede jeg med et af Finns Ned Rigs, og fiskene var virkeligt vilde med gummidyret. Hen på aftenen blev fiskene større og større, og jeg fik en del fisk på 400 - 500 gram, men en enkelt var væsentligt større, hele 850 gram og 39 cm. Fisken leverede en fantastisk fight på den lille
UL stang. En fantastisk dag i
flyderingen med godt selskab og mange
aborrer. Alle fiskene blev hjemtaget i digital form, men genudsat så vi kan fange dem en anden gang.
Se mere på Pausefiskerens side:
http://pausefiskeren.dk/paa-tur-med-pausefiskeren-2016