Beskrivelse af turen:
Et par aftentimer ved mosen, hvor
aborrerne igen i dag stod for skud. Først skulle der fanges
agnfisk, og det gik som sædvanligt nemt med en lille krog under
penneflådet og en stump
regnorm. To
skaller blev søsat under
flåd med en stor
enkeltkrog i overlæben, og så var det bare at vente. Imens jeg ventede, fangede jeg flere angfisk, og det tog ikke længe at samle 10
skaller i spanden. Der var fint gang i
aborrerne i mosen, men de var ikke så store. Jeg fik i alt 4
aborrer på
agnfisk, de fleste var på et par hundrede gram eller tre, men en var lidt større med 36 cm og 630 gram. Det er 6. dag i streg at jeg fanger
aborrer. I morgen bliver det vist regnvejr, så måske sætter det en stopper for fisketurene.