Beskrivelse af turen:
Efter en flad fornemmelse på Grenå havn (uden
flade). Kørte jeg videre til Bønnerup Havn.
Ankom ca. kvart i elleve. Planen var at gå ud på molen og fiske en lille time for derefter at sove og tage morgenfiskeriet. Jeg startede med at fiske med bundsnøre, hvilket gik lidt trægt. Da jeg kiggede ned i vandet i skæret fra lampen på molen suppleret med min
pandelampe kunne jeg dog se at vandet var fuldstændigt levende.
Fjæsinger i stort tal svømmede rundt i forskellige dele af vandsøjlen og jeg så mørke
skygger der jagede hurtigt gennem vandet. Desuden var der en lille
hornfisk i overfladen og enkelte sagesløse tobis. Jeg gik derfor over til at fiske med pirk og
sildeforfang og allerede i første kast mister jeg en
makrel. Det skal dog vise sig at der er mange
makreller der jager, ikke i store stimer, men i små flokke så, der kommer jævnligt bid, men kun få dobbelthug. Indtil klokken 3 med slagtepause undervejs lykkes det mig at fange 27
makreller i pæne størrelser. En håndfuld af dem er mellem 40-41 cm. Jeg får også fanget en
sild og fisker lidt med
prop og
sildestykke, da jeg endelig får taget mig sammen til at gå tilbage til bilen efter
flådstangen - det skulle jo bare have været et kort aftendyp. Jeg når at fange en enkelt
makrel på dette for i kastet efter er der pludseligt noget stort der rumsterer under
flådet. Jeg bliver for sent opmærksom på at det er en sæl der har set sig lun på mit
sildestykke. Jeg får lagt hårdt pres på den og trukket den ind mod molen. Heldigvis fisker jeg med små kroge, så det lykkedes at rette krogen nok ud til at krogholdet slipper. Til gengæld flyver
flådet som et projektil gennem luften og laver en fugleredde på stangspidsen der ikke bliver til at tage op igen. Efter at have bundet et nyt tackel var
makrellerne desværre væk igen. Jeg fisker videre og slagter videre, da der fortsat er mange
fjæsinger der hugger ufortrødent på det de nu får serveret. Håbet er at
makrellerne vender tilbage når lyset vender tilbage, men sådan skulle det ikke gå. Med 27
makreller og næsten 3½ kg
fjæsingefilet må det dog også siges at være en mere end godkendt tur. Efter en lur i bilen kører jeg igen mod AArhus.