Beskrivelse af turen:
Vejret var alt alt for godt til at sætte badeværelse i stand, så aftenen blev brugt på noget mere fornuftigt. En tur til den lokale karpedam.
Der var masser af aktivitet i søen... solbadende karper, springende
regnbueørreder og masser af yngel som
ringede i overfladen. Det skulle heller ikke tage lang tid at få dagens første karpe på krogen. En fin skælkarpe på 54 cm. og 2.13 kilo. lidt senere på aftenen fik jeg endnu en karpe på, men den satte sig desværre i åkanderne og stak af - heldigvis uden krogen.
Da det blev mørkt satte jeg
knæklys på
flådene, og fortsatte fiskeriet et par timer... der var en del pilleri ved de
flådfiskede majskorn, men kun et rigtigt nap - en lidt mindre med tyk karpe på 1,51 kilo og 47 cm.