Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Aftentur til Øster Hurup


Beskrivelse af turen:
Efter flere dages udsættelser tillod både vejr og kalender, at jeg tog af sted. Der var let vind fra vest, så det burde give fralandsvind ved Øster Hurup og dermed mulighed for makrel.

Jeg ankom omkring klokken 20 og kunne se i omegnen af 20 fiskere til sammen på de to moler, og jeg kunne se, at der blev halet masser af fisk op. Ved nærmere inspektion viste det sig at være fjæsinger, der var meget bidelystne, men i det mindste reducerede det sandsynligheden for en nultur betragteligt.

Jeg havde taget en pakke sildesider med og riggede hurtigt en enkelkrog op på en bombarda og kastede ud. Jeg havde dagen inden fået skiftet til fletline, og jeg fornemmede aktivitet for enden af linen, da bremsen hylede. Et hurtigt modhug og der var fisk på! Den trak rigtig godt til og pilede fra side til side, men jeg hev den i land, og det var som ventet en pæn hornfisk.

Jeg fik med besvær gravet min krog ud af fisken og kastede ud igen. Omkring mig fortsatte folk med at hente fjæsing op, som var det olie i Mellemøsten. Jeg riggede om for at få et længere forfang på, og kort efter fik jeg bid på det, men desværre mistede jeg fisk, forgang, og bombarda. Øv. Hurtig ny rigning, og ikke længe efter fik jeg en flot stor hornfisk, og ganske kort efter var der en makrel på land også.

Det var en flot sensommeraften med god stemning på molen, og da jeg kørte hjem klokken 23, kunne man se både stjerner og planeter på himlen.

Fangster fra denne rapport

Hornfisk (Belone belone) Fanget ved medefiskeri. Den største hornfisk fra turen. Den kæmpede slet ikke, som jeg havde ventet af denne størrelse.

Denne hornfisk blev hjemtaget. Nordjylland, Øster Hurup (Havn / mole) hornfiskefiskeri, game fish, blink, silkekrog

Hornfisk (Belone belone)

Fanget ved medefiskeri på bombarda - Sildeside
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
0,52 kg.
Længde:
72,5 cm.
Konditionsfaktor:
0,14
Den største hornfisk fra turen. Den kæmpede slet ikke, som jeg havde ventet af denne størrelse.

Denne hornfisk blev hjemtaget.
Makrel (Scomber scombrus) Fanget ved medefiskeri. Denne makrel blev hjemtaget. Nordjylland, Øster Hurup (Havn / mole) makrelfiskeri, makrelforfang, flue, flådfiskeri, minitun

Makrel (Scomber scombrus)

Fanget ved medefiskeri på bombarda - Sildeside
Fangst tidspunkt aften
Vægt:
0,428 kg.
Længde:
36 cm.
Konditionsfaktor:
0,92
Denne makrel blev hjemtaget.
Kasper Strube (tirsdag d. 22. august 2017 06:42:46)
God rapport! Jeg fiskede også i Øster Hurup tidligere på sommeren, men jeg fangede kun fjæsinger De smager også fint, men makrel er bedre! https://www.fiskefoto.dk/fangstrapport/masser-af-fjaesing-fra-oester-hurup-havn/2631
Michael Knudsen (tirsdag d. 22. august 2017 11:39:28)
Jeg har været der en del gange med flere nulture, og så er fjæsing bedre end ingenting. (:

De lokale siger, at der til tider er rigtig godt med makreller, men jeg har stadig kun taget denne ene der, og i år har det vist været ret tyndt.
Kasper Strube (tirsdag d. 22. august 2017 11:43:02)
Jeg har slet ikke været ude efter makreller i år, jeg har kun fået en enkelt tilfældigt i Skagen Men det kan nåes endnu!
Du ser nu de 3 seneste kommentarer. Vis alle kommentarer >>

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk