Beskrivelse af turen:
Fredag d. 16 maj var vejret bare perfekt til lidt
fluefiskeri efter åens ørreder. Jeg havde lige et par timer til rådighed om eftermiddagen, og kørte endnu en gang til Ansager å. Forholdene var simpelthen så ideelle som da kunne være, lidt overskyet, varmt, trykkende og lidt forbigående byger, og det havde fiskene da også fundet ud af. Der var stort set hug i hvert sving. Da jeg kom til det sving hvor jeg tidligere på året fangede en fin 39 cm
regnbueørred, havde jeg da også hurtigt fisk på, men desværre slap den af krogen igen. Jeg fiskede svinget igennem, og da jeg nåede til udgangen af svinget fiskede jeg lidt ind under brinken på modsatte side. Det gav pote, en smuk gylden
bækørred på ca 50 cm huggede på
fluen, og denne fisk kom heldigvis med helt ind til land, på trods af at fisken både formåede at sætte sig fast i en gren, og jeg i kampens hede fisk sparket til mit net, så det faldt i vandet. Jeg håndlandede fisken, og afkrogede den direkte i vandet, og med mobilen lykkedes det mig lige at nuppe et enkelt billede inden fisken med et kraftigt slag med halen, forsvandt ud i åen igen.