Beskrivelse af turen:
I dag gjaldt det de små arter. Jeg mødtes med Søren og Silas i Snaptun ved 13 tiden, og da grejerne var pakket ud, kunne fiskeriet gå i gang. Vi fangede hurtigt sorte kutlinger og
havkarusser på vores bundrig som var agnede med
regnorm. Jeg forsøgte mig også med min lille
isfiskestang, med en lille krog i størrelse 22 agnet med
regnorm, var det nemt at fange både
havkarusser, sorte kutlinger og trepiggede hundestejler. Det lykkedes mig også at fange en fin
ulk på
isfiskestangen. Da mørket begyndte at falde på, kom der mange mindre
torsk ind på det lave vand ved havnen, de var ikke så interesserede i min bundfiskede
regnorm, men Søren fik nogle af dem på levende rejer!