Beskrivelse af turen:
I det super flotte forårsvejr gik turen til Gudenåen med ormestangen. Åen så dog ikke helt ud som den plejer, der manglede en meter vand, eller måske mere nogle steder - det havde nok noget at gøre med den nylige åbning af åens
udløb i Mossø ved Klosterkær...
Nogle fiskespots var nærmest tørlagte, så jeg måtte finde nye dybe huller. Helt ovre ved den modsatte bred, ved nogle udhængende træer fik jeg mit første hug. Et lidt forsigtigt nip nip, og så vendte en sølvblank fisk sig i strømmen. Det måtte være
stallingen... men det var såmænd en
skalle. Den første
skalle jeg har fanget på dette stykke af Gudenåen. Der var flere
skaller på spottet, og i løbet af et par timer fangede jeg omkring 30
skaller på
prop og orm. Fiskene var fine, og fightede godt i den kraftige strøm. Dagens største
skalle var 28 cm. lang. Ud over
skaller fik jeg også et par
bækørreder og en
stalling. Den største
bækørred var 40 cm. lang, men den var noget slank. Alt blev genudsat.