Beskrivelse af turen:
Brian havde inviteret på 24 timers fiskeri i Blue Rock på Fyn, i forbindelse med hans 40 års fødselsdag. Forventningerne var store, da der skulle være chancer for store stør,
maller og karper i søen. Vi startede fiskeriet ved 2 tiden lørdag. Vi fiskede 6 mand med 2 stænger hver. Jeg fiskede udelukkende med fisk i form af friskfangede
skaller, imens flere af de andre fiskere fiskede med
boilies og pellets. Fisk,
boilies og pellets blev serveret på bunden, bremsen på hjulet blev stillet løst, og stangen lagt i en stangholder med
bidmelder i. I de første mange timer var der kun nogle få nap, som ikke resulterede i kontakt med fisk. Ved 21 tiden skiftede jeg taktik. Jeg droppede
bidmelderen, strammede min bremse op, og placerede i stedet mine stænger i min stangholder, så de pegede op i luften. Samme metode som jeg tidligere har fanget stør ved i Poppelsøen på Sjælland. Jeg skiftede desuden også plads, og der gik ikke mere end 15 - 20 minutter før det gav resultat. En stør to min bundfiskede
skallefilet, og sad solidt på krogen! Støren fightede rigtigt fint, og sprang endda op over vandet en enkelt gang. Det var en fin
diamantstør på 7,8 kilo, ny personlig rekord.
Efter et par billeder blev den nænsomt genudsat, som de jo ALTID SKAL i put and take søer. Kort efter min størfangst fik jeg en
aborre på min bundfiskede
skallefilet, og så skete der ikke meget mere den aften. Morgen og formiddagsfiskeret gav dog heller ingen stør til os, men vi så nogle andre lystfiskere ved søen, som fangede nogle fine store eksemplarer. En rigtig hyggelig tur, men med lidt for lidt action på vores stænger