Sport Dres
Emma Line
Geoff Anderson
Netbait
fiskpaakrogen.dk
Geoff Anderson

Comeback - tilbage til fiskeriet.


Beskrivelse af turen:
Efter en lang periode med den ene komplikation efter den anden var der endelig tid til en omgang fiskeri igen. Da det har været et godt stykke tid siden besluttede jeg mig for at fiske i kendte omgivelser: Lundum lystfiskersø. Det startede godt ud med en fisk allerede på andet kast i familiesøen. Den blev fanget på min gode UL regnbuespinner men var til gengæld den nok mindste regnbue jeg nogensinde har fanget. På fjerde kast var der igen fisk i familiesøen på den samme spinner, den her gang i en lidt større udgave. Så måtte jeg op til de store søer hvor at fiskene ikke bare kastede sig over mine agn. Efter et stykke tid fandt jeg et sted oppe i den øverste sø hvor at ørrederne virkede aktive. Efter et skift fra orm til en anden UL spinner, den her gang i gul-pink da der var en anden fisker der fik mange følgere på den farvekombination. Skiftet gav pote og en mellemstor regnbueørred blev kroget. Fisken fightede okay (specielt i forhold til de andre to små) men hoppede desværre af kort før at den kunne landes. Efter det skete der ikke så meget indtil den sidste del af turen hvor at jeg gik tilbage til orm. Efter et kast ud i enden af den midterste sø og noget tid i vandet begyndte jeg at hive ormen ind i små ryk. Pludselig var der modstand og det var hurtigt klart at det ikke var bunden. En god, lidt større regnbue var kroget og startede en helt vild fight hvor at fisken tog adskillige udløb og sprang fri af vandet hele tre gange. Men desværre, den her mere midt i fighten, hoppede fisken igen af. En anden fisker som så på og var klar med net sagde at jeg muligvis pressede den for hårdt og når at jeg tænker tilbage er det faktisk ikke helt utænkeligt at bremsen var sat lidt for stramt. Nå, men jeg skal vel også lige igang igen og turen var da også fin alligevel. Fint at være i gang igen.

Fangster fra denne rapport

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) Fanget ved spinnefiskeri. Selvom at det ikke er nogen stor fisk var det da alligevel rart med noget fleks på klingen igen. Desuden starter hornfiskesæsonen om ikke alt for længe og der en en i familien der ikke er vild med arbejdet med ben. Så har vi da noget erstatnings-fisk 🙂.
Denne regnbueørred blev hjemtaget. Østjylland, Lundum Lystfiskersø (Put & Take) regnbueørredfiskeri, dambrug, put and take, flue, regnorm, powerbait

Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss)

Fanget ved spinnefiskeri spinner - UL i regnbueørredfarve
Fangst tidspunkt eftermiddag
Længde:
32,5 cm.
Selvom at det ikke er nogen stor fisk var det da alligevel rart med noget fleks på klingen igen. Desuden starter hornfiskesæsonen om ikke alt for længe og der en en i familien der ikke er vild med arbejdet med ben. Så har vi da noget erstatnings-fisk 🙂.
Denne regnbueørred blev hjemtaget.

Nyeste fangster på FiskeFoto

Klik på et af ikonerne her under, hvis du vil dele din rapport.

Shopping guide
Det største udvalg - I den største butik – Til den bedste pris.
Havture med M/S Bodil og M/S Muddi.
Find din nærmeste forhandler af kvalitetstøj fra Geoff Anderson her
En webshop med alt inden for fiskeagn, direkte til din dør.
Spændende fiskegrej til en god pris!
Find FiskeFoto.dk på Facebook
Pausefiskeren.dk