Beskrivelse af turen:
Høj solskin 9. april - mon ikke karperne solede sig på det lave vand i Den Gamle Grusgrav? Chancen for en tidlig karpe skulle i hvert tilfælde ikke spildes, så afsted gik det... Karperne var dog ikke at finde på det lave vand, men heldigvis havde jeg en plan B.
Flyderingen lå i bagagerummet af Swiften, og mon ikke der var en jigg eller to i fisketasken. Badedyret blev pumpet op, og så ud på bølgen!
Aborrerne var meget svære i starten, og den første times tid fik jeg kun 2 - 3 mindre
aborrer. I et stille hjørne af søen spiste nogle fisk fra overfladen, fiskene var for store til at være
skaller, så det var nok nogle af søens
regnbueørreder.... og der var det! En fisk fulgte med jiggen ind, og afslørede sig selv ved at vende en lilla side til! Med det samme lod jeg jiggen løbe imod bunden, og efter et par jigg var det kontakt med en god fisk.
Regnbueørreden fighteder fantastisk, og efter en god kamp kom den ombord. Den var solidt kroget i tungen.
Senere på dagen kom der mere gang i
aborrerne. De fleste var små fisk fra 15 - 25 cm, men en enkelt var lidt større 30 cm. og 370 gram. I alt fangede jeg ca. 25
aborrer og en enkelt
regnbueørred. En dejlig dag på søen i
flyderingen.