Beskrivelse af turen:
Årets første størtur - ja det er alt for sløjt! Fiskeriet i Nees var som sædvanligt godt, og jeg startede dagen med at fange 3
diamantstør op til 10 kilo. Efter de tre mindre stør,
forfodrede jeg lidt med majs, og satsede på en af søens flotte koikarper. Karpefiskeriet gav ikke noget, og efter et par timer gik jeg tilbage til at fiske efter stør. En stor fisk tog min agn, og efter en god fight og lidt hjælp fra en anden lystfisker ved søen, fik jeg en
belugastør på næsten 31 kilo kantet op på min
afkrogningsmåtte. Under vejningen knækkede håndtaget i måtten, så vægten er nok lidt upræcis. Men fisken vejede i hvert tilfælde mindst 30,86 kilo, når vægten fra
afkrogningsmåtten var trukket fra. Ny PR. og største fisk nogensiden for mit vedkommende.