Baitrunner-hjulet summede blidt og gav line, da Pausefiskeren nåede frem. Forsigtig opstramning - modstand? 2
modhug for at sætte krogene. Først der kom tanken om, at det just ikke var en helt lille
agnfisk på krogsættet - skulle man have ventet med
tilslaget? Der var tung modstand - men umiddelbart ikke noget
udløb. Et hovedryst? Eller var det bare den optøede
regnbueørred, der svingede rundt ved indspinning? Pausefiskeren var ved at opgive håbet om fisk, da en mørk ryg viste sig i overfladen, da indspinningen nåede rørskoven og lavere vand. Lidt hvirvler i overfladen. Et lille
udløb. Et par mindre cirkler omkring vissen siv og grene fra krattet - og
rovfisken kunne presses ind på så lavt vand, at Kasper kunne nette den (uden at få vand i de korte gummistøvler!). En lækker fisk lå nu i
fangstnettet - og havde spyttet krogsættet ud under landingen!
Denne
gedde blev genudsat.