Fællestur efter arter

Gårsdagens tur med Mark Hemmingsen var som sædvanlig super hyggelig, men den blev også lidt ud over det sædvanlige.
Vejret så det meste af dagen træls og regnfuld ud. Men midt på eftermiddagen viste DMI´s radar alligevel tegn på, at regnen måske ville stoppe over Djursland. Et hurtigt ring til Mark og vi var afsted. Jeg var dog ved at fortryde denne beslutning. Da jeg nærmede mig Djursland, tårnede mørke skyer op i horisonten.
Da jeg ankom til vores bestemmelsessted, regnede det da også kraftigt. Der lå store vandpytter ind over vejene, så alt i alt så det meget lidt tiltalende ud…
I løbet af de næste 15 minutter forsvandt de mørke skyer dog på nærmest mirakuløst vis, og ud over et par smådryp, mærkede vi heldigvis ikke mere til regn på turen.
Fiskeriet startede sløvt ud. Udover små fjæsinger var der ikke meget liv derude. Men pludselig sad der en plettet tobiskonge på sildeforfanget. Men øv, den var fejlkroget. Ikke lang tid efter fangede jeg dog en doublé. Der sad en fejlkroget på pirken, men på den ene ophænger sad der heldigvis en, der var korrekt kroget. Ny art til artjagten.
Så gik jagten ind efter savgylter, som plejer at være relativt nemme på Djursland. Vi kæmpede dog noget med dem. Jeg forsøgte mig med flåd og børsteorm, fisket ude over molens sten. Dette gav et hav af havkarusser, men ellers intet. Mark havde dog formået at finde teknikken længere inde på molen, og til sidst måtte jeg ind og kopiere metoden. Kast ud i stenene. Fang en masse havkarusser. Vent til savgylten endelig sidder der. Simpelt men effektivt.
Da skumringen indtraf, skete der som sædvanlig noget. Jeg fik lidt isinger i mindre størrelser, lidt sild og en lille torsk. Lige pludselig kogte vandet, og i løbet af et par kast fik vi 8 fine makreller på land.
Da mørket trængte sig på, var det planen at skifte strategi. Tungevinduerne skulle i brug. Jeg ville i første omgang forsøge mig ved molen i håbet om en tangnål af en eller anden art, da jeg stadig manglede alle tre arter…
Herefter var det planen at afsøge et udvalgt kyststræk i håbet om at spotte nogle rovplader. Jeg skulle dog først lige have indtaget noget medbragt aftensmad. Imens fiskede Mark på tangnålespottet, og minsandten om han ikke spottede og fangede en slethvar. Tillykke til ham med den flotte nye art.
Jeg var efterhånden blevet færdig med maden, og fik bakset tungevinduet ned til molen. Med det samme spottede jeg en slethvar helt inde ved stenene. Men øv det var nok bare den samme som Mark lige havde sat ud igen. Går ikke ind for den slags genbrugs Put & Take fiskeri, så den lod jeg ligge. Men hov der lå jo en mere få meter derfra. Så var det måske alligevel ikke Marks fisk, jeg havde set. Jeg var heldigvis forberedt og havde i forvejen allerede monteret et lille rig bestående af et stort splithagl og en lille trekrog, monteret med halen af en tobis. Dette blev listet hen foran snuden på slethvarren, som konsekvent inhalerede herligheden. Den fik lige 5-10 sekunder til at få det ordentlig ind i munden. Tilslag, og en fin 30 cm´s slethvar kunne landes i tungevinduet. Kort efter fangede jeg tilmed yderligere en i samme lille område. Fantastisk med disse overraskelser.
Næste mål for mig var tangnålene. Jeg spottede hurtigt en stribe lille tangnåle, som dog ikke viste nogen form for interesse. Om det skyldtes, at vi mærkelig nok slet ikke kunne finde mysis til agn vides ikke. Mysis eller små stykker af mysis plejer at være det som tangnålene vil have. Men i dag måtte vi nøjes med at bruge børsteorm og noget af det fiskeyngel, der var til stede i store mængder. Jeg spottede også en almindelig tangnål, men lige som jeg skulle til at fiske til den blev den skræmt af en 30 cm´s torsk, der blev lidt for nærgående.
Kort efter meddelte Mark, at han havde fundet en stor tangnål, og om jeg ikke ville prøve den (kæmpe tak til Mark for denne gestus 😉). Det siger man jo ikke nej til. For at gøre en lang historie kort, så fiskede jeg til den i små to timer… Den ville intet. Den fik serveret store agn, små agn. Den fik serveret børsteorm, tanglopper og fiskeyngel. Intet virkede tilsyneladende. Dette kombineret med drivende tang, der til tider besværliggjorde fiskeriet, og det faktum, at pandelampen lys tiltrak store mængder fiskeyngel, små hornfisk og små tangsnarrer, som samlet gjorde det rigtig svært at spotte, hvad der skete 50 cm nede i vandet.
Men stædighed belønnes heldigvis nogle gange. En styk mini fiskeyngel monteret på en tanagokrog virkede til sidst. Ikke verdens største tangnål, men det var helt lige meget. Art nr. 96 i Danmark var en realitet, og hele besværet værd. 😃