Beskrivelse af turen:
Efter arbejdstid samlede jeg Gustav op, og så gik turen til den genåbnede Harlev Put & Take, som ikke ligger langt fra Århus. Målet var naturligvis
regnbueørreder, men en lille bifangst i form af en
solaborre ville heller ikke gøre noget.
Gustav fik hurtigt hug på hans bundfiskede
powerbait, men fisken bed ikke ordentligt på. Jeg fiskede med
regnorm under
flåd, og ikke længe efter var det min tur til at få fisk. En god og velfightende
regnbueørred på 3,290 kilo og 62 cm. Lidt senere fik Gustav en
regnbueørred som var næsten lige så tung som min. Ud over de to store
regnbueørreder, fik vi begge en mindre
regnbueørred hver.
En regnfuld aften med godt fiskeri ved Harlev Put & Take.
Solaborrerne så vi ikke noget til, men mon ikke de stadigt er der...?