Beskrivelse af turen:
En hel fiskeweekend med Jørn
UL startede ved et lille vandløb i det vestjyske, hvor Jørn havde opsnust, at der skulle være mulighed for at fange den ret sjældne fiskeart
finnestribet ferskvandsulk. Jørn havde tidligere fisket i vandløbet, hvor han bl.a. havde fanget
strømskalle,
elritse og
bækørred.
Vi var enige om at alene synet af en af
ulkene ville være hele turen værd, men vi fik meget mere end det.
Udstyret med
pandelamper og små
UL stænger og ispimpler gik vi langs åens bred, for at se om vi kunne spotte en
finnestribet ferskvandsulk. På noget meget lavt og stille vand spottede jeg en lille fisk, som stod på mudderbund. Var det bare en
grundling, eller var det virkeligt en
ulk?
Grundlinger plejer at møffe rundt og sutte i bunden hele tiden, men fisken stod stille, og når de bevægede sig, svømmede den hurtigt 10 cm, og lagde sig så helt stille igen. Vi fiskede til
ulken, og den bed på det lille stykke orm som vi serverede for den, dog uden at blive kroget! Æv!
Der gik dog ikke så længe, før vi fandt endnu en ferskvandsulk. Denne gang gik det bedre, og jeg kunne kroge og lande en helt ny fiskeart - fedt! Derefter gik det bare derud af. Med waders kunne jeg gå ud midt i åen, hvor der kun var 5 cm dybt. På en banke af småsten spottede jeg mange ferskvandsulke, og det gik godt med at få dem til at hugge. I løbet af nogle få timer fik jeg 10 ferskvandsulke, samt nogle små
bækørreder som også stod ude midt i vandløbet. En godkendt fisketur!