Beskrivelse af turen:
Sammen med Søren, Pausefiskeren, Per
Fluen, Rullesten, Rustfri, Ryan og et par andre gæve lystfiskere, gik turen i dag ud på Langelandsbæltet med MS Felix fra
Spodsbjerg. Vejrudsigten lovede op til 10 meter vind, og noget kraftigere vindstød, men skipper forsikrede, at vi nok skulle kunne ligge i læ af Langeland, så længe vinden kom fra vest. Det gik også helt fint, og vi fiskede tæt på kysten det meste af dagen. Der var fisk i første drev, og selvom at fiskeriet ikke var prangende, kom der dog fisk i alle spande. Omkring 100
fladfisk over målet til 12 lystfiskere. Ud over
fladfiskene
skrubbe,
rødspætte og
ising, blev der også fanget lidt små
torsk, en
hvilling og nogle små
hornfisk. Jeg fik selv 5
rødspætter, 2
skrubber og 1
ising med hjem til fryseren. Mine største fisk var en
rødspætte på 34 cm og en
skrubbe på 36 cm. Begge fisk vejede 430 gram.
En hyggelig dag på bølgen med
højt humør.