Beskrivelse af turen:
Pausefiskeren inviterede på
fladfisketur, og Søren og jeg slog straks til. Der var afgang fra Nyborg kl. 8, og efter 5 kvarters sejlads, kunne fiskeriet starte. Vi fiskede i området omkring Sprogø ved Storebæltsbroen. Pausefiskeren forudså, at de første par drev nok ikke ville være så gode, og han havde ret. Der skete ikke så meget i starten, men så begyndte der at komme fisk på land. Der var fin størrelsen på fiskene, de fleste var imellem 30 og 40 cm. lange. Pausefiskeren endte med 11
flade, Søren 12 og jeg måtte nøjes med 6. Jeg fangede 4
skrubber, 1
ising og 1
rødspætte. Desuden fik jeg en bonus fisk i form af en
makrel, som huggede på mit perleforfang agnet med
børsteorm. En rigtig god tur, med godt vejr, godt selskab og fisk til alle mand - tror jeg da