Beskrivelse af turen:
Efter moderat succes med
fladfisk i Grenaa forleden besluttede min makker og jeg os lidt spontant for at prøve igen, denne gang i Bønnerup.
Vi ankom omkring halv otte i halvstærk østenvind, hvilket ikke plejer at være godt. Min makker havde dog en stor
skrubbe på land i løbet af få minutter og kort efter en pæn
ising.
Efter tre kvarter gav jeg op og lånte et forfang af ham, og fem minutter senere hev jeg en god
skrubbe på land. Mine Imax trafiklys lokker åbenbart ikke fiskene..
Vi fortsatte et godt stykke tid til efter solnedgang, og med undtagelse af en halv times tid var der faktisk god aktivitet. Min makker fangede to
ålekvabber, men jeg fiskede forgæves efter dem. Jeg har fanget en enkelt som barn, så det på tide med endnu en.
I alt fik jeg tre skubber og tre
isinger med hjem, og derudover blev der sat nogle småfisk ud igen.